Den økonomiske Udvikling i Danmark
I det sidste Slægtled

36 MARCUS RUBIN der ikke have varieret meget i de sidste Aar, at vor Ind- og Udførsel af Fisk nærmer sig til hinanden, hvad der med andre Ord vil sige, at Befolkningens Fiske- forbrug i det væsentlige svarer til Produktionen, Fangsten af Fisk. Og sikkert er det, at ved forbedret Drift kunde der i vore Have fiskes adskilligt mere, saa at Havets Fisk, efter det nuværende Behov, fuldt ud kunde tilfredsstille Landets Børn. Den nordiske Industri- og Kunstudstilling i Kjøbenhavn 1888. Parti af Hovedbygningen. VIL Er der noget, man i lange Tider har været enig om, er det, at Danmark ikke er et Industriland. Hermed har man ikke blot ment, at vi ingen Industri af Betydning havde, men ogsaa, at vi ikke egnede os til at have nogen, fordi vi savnede baade Raaprodukter og Hjælpeprodukter, Tømmer, Jern, Bomuld, Silke, Kul o. s. v. Hvis vi nu skulde skrive vor Industris Historie, maatte vi jo fortælle om, at vi trods alle disse Mangler dog have havt Industri; paa Christian IV’s Tid havde vi jo endog »Silkemanufakturer«, som endnu Silkegade er et Minde om. Men det er ikke Meningen her at fordybe sig i alle de forskelligartede Forsøg, der i Aarenes eller Aarhundredernes Løb ere gjorte paa at opelske en hjemlig Industri —