Den økonomiske Udvikling i Danmark
I det sidste Slægtled

Forfatter: Marcus Rubin

År: 1900

Forlag: Gyldendalske Boghandels Forlag (F. Hegel & Søn)

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 80

DOI: 10.48563/dtu-0000158

Emne: Sörtryk af >>vort folk i det nittende aarhundrede<<

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 86 Forrige Næste
48 MARCUS RUBIN Imidlertid, naar vi for tyve Aar siden beholdt for 195 Million Kr. fremmede Varer og udførte af vore egne Varer for 152 Million Kr., havde vi jo et Deficit af 43 Million Kr., og naar vi nu beholde for 374 Million Kr. og udføre for 239 Million Kr., er vort Deficit saa ikke 135 Million Kr.? Hertil maa der svares, at naar Tallene for vor Vareomsætning angive, at vi indføre for flere Penge, end vi udføre, betyder dette ikke, at vi i samme Grad ere i Gjæld til Udlandet. Thi Ind- førselstallene ere i Reglen nøjagtigere end Udførselstallene, da der betales Told af de fleste Indførselsvarer, som der derfor maa gjøres omhyggeligere Rede for end for Udførselen. I Indførselstallene er der endvidere ogsaa beregnet Fragt for Varernes C. F. TIETGEN. muligt, men sikkert er det, at Aaret Transport hertil, men den er ikke medregnet i Udførselen. Naar saa disse Faktorer ere udlignede, betyder den Forskjel, der bliver tilbage, dog ikke et tilsvarende Underskud for Landet. Beløbet er kun en Forskjel i Vareomsætningen, men denne Gjæld kan betales ved, at vi med vor Skibsfart besørge Varetransport for andre Nationer og derved faa Penge tilgode hos dem, endvidere ved, at vi have flere fremmede Obligationer m. v., end Udlandet har danske, hvorved Udlandet kommer til at skylde os flere Renter, end omvendt, dernæst ved, at vi i Kommissions- gebyrer som Agenter eller Mellemhandlere o. lign, indvinde Penge fra Udlandet o. s. fr. At foretage et fuldstændigt Opgjør er ikke 1898 ikke bragte os en Gjæld til Udlandet af 135 Mill. Kr., hvorimod det ganske vist er troligt, at det bragte os nogen Gjæld, altsaa at en Del af de 135 Mill. Kr. ikke hidrører fra Unøjagtigheder i Statistiken eller fra dennes Opgjørelsesmaade, og at den ikke heller kan udlignes ved Merfor- tjeneste for os paa andre Omraader end den egentlige Vareomsætning. Det er endog rimeligt, at dette er Tilfældet, thi vi indførte mange Varer til Fodring af vort Kvæg og Forbedring af vor Jord (Foder- og Gjødningsstoffer), til Tilvejebringelse af Maskiner og af Landbrugs- og Industribygninger samt til Bygning af Skibe (Sten og Jern) m. tn., og Udgifterne hertil kunne først dækkes efterhaanden. Galt vil det kun være, hvis Indførselen af egentlige Forbrugsvarer er stegen uforholdsmæssigt,