Den økonomiske Udvikling i Danmark
I det sidste Slægtled

58 MARCUS RUBIN tons, har Tilvæxten forholdsvis set ikke været saa stor som i de mindre Byer — hvad der er højst naturligt —, men absolut set har den været mere end en Tredjedel større end de andre Byers tilsammen, thi Kjøbenhavns søværts Vareomsætning er fra 1882 til 1897 stegen med 720,000 Registertons, de fire andre her nævnte Byers med i alt 530,000. Af de 720,000 hidrøre de 130,000 fra Femaaret 1882—87, de 170,000 fra Femaaret 1887—92, og de 420,000 fra Femaaret 1892—97, i hvilket sidste Femaar Frihavnen blev aabnet Novbr. 1894). Fra Kjøbenhavns Rhed. Med 32 Portræter af det forenede Dampskibsselskabs Skibe. Efter Carl Lochers Maleri. Foruden ved Anlæget af Frihavnen ere Kjøbenhavns Havneforhold tillige bievne forbedrede ved, at den gamle Havn i Aarenes Løb i væsentlig Grad er bleven uddybet og omdannet. Men ogsaa Pro vin s havne ne have været Gjenstand for store Udvidelser. Udgifterne ved Kjøbenhavns og de ca. 75 andre Havne, der i 1897 vare underlagte Indenrigsministeriets Kontrol, vare ca. 5 Mill. Kr. — Til Foranstaltningerne for den søværts Varetransports Fremme maa jo ogsaa henregnes Dampfærgerne, der baade fra Kjøbenhavn og Helsingør forbinde Danmark og Sverige, og, over Bælterne, de danske Landsdele indbyrdes. Hertil vil nu komme Gjedser-Warnemünde Dampfærgen. Sikkert er der forbeholdt Dampfærgerne en yderligere betydelig Fremtid — hvis denne ikke kommer til at tilhøre Broerne over og Tunnelerne under Havene.