Den økonomiske Udvikling i Danmark
I det sidste Slægtled

Forfatter: Marcus Rubin

År: 1900

Forlag: Gyldendalske Boghandels Forlag (F. Hegel & Søn)

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 80

DOI: 10.48563/dtu-0000158

Emne: Sörtryk af >>vort folk i det nittende aarhundrede<<

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 86 Forrige Næste
DEN ØKONOMISKE UDVIKLING 1 DANMARK 69 torøget Kapital som at gjøre Forretningens Existens mindre afhængig af Inde- haverens Person og at skaffe omsættelige Repræsentativer for den Formue, der er bundet i Forretningen. Man maa ikke tro, at Aktieselskaberne gjennemgaaende give noget stort Udbytte. Det er paavist, at hvis man tager en længere Aarrække, naaer Renten af Aktiekapitalen i alle Selskaber, baade gode og daarlige, blomstrende og opløste, knapt fem Procent. Selv om vi imidlertid nøjes med de store og betydnings- fulde Selskaber, hvis Aktier noteres paa Børsen, finde vi, for Femaaret 1894—98, at Gjennemsnittet af de Dividender, der gaves af de 7 kjøbenhavnske Banker, var 6.2 pCt., af de 10 Dampskibsselskaber 7.0 pCt. og af de 18 industrielle Selskaber 5.4 pCt., af alle 35 Selskaber saaledes sex Procent. At Udbyttet ikke er større, selv i gjennemgaaende solide Aktieselskaber, er imidlertid ogsaa rimeligt, thi det sædvanlige Forretningsoverskud, en Privatmand har, skal her deles i to Dele, én til de egentlige Forretningsledere, en anden til Aktio- nærerne, der intet Arbejde have, og for hvem Dividenden altsaa kun er en Art Udlaansrente. Men desuden hidrører det fra, at Privatmanden utvivlsomt faar mere ud af sin Forretning end Selskabsdirektionen, og at han arbejder med et mindre tungt og mindre dyrt Apparat. Endelig bør det erindres, at de store Virksomheder i vor Tid ingenlunde altid give stor Fortjeneste; gjennemgaaende er Avancen i hver enkelt Omsætning mindre end i gamle Dage. Hvad vi saå i Landbruget, vil gjen- findes overalt i Næringslivet; der kræves større Indsats og mere omfattende og anspændt Arbejde nu end før for at tilvejebringe samme Nettoudbytte for Forret- ningen. At iøvrigt et tilsvarende Moment delvis kan gjenfindes i mange andre Forhold i det moderne Liv, ogsaa udenfor Næringslivet, er en Erfaring, vi sikkert alle have gjort. Naar Forbrugsforeninger — og enkelte Produktionsforeninger, dannede af Arbejdere —, Stormagasiner og Storfabrikker fortrænge de mindre Handlende og Haandværkere, bør det dog erindres, at visse Felter af Forretningslivet altid ville være disse sidste forbeholdte. Der vil stedse være Specialiteter, hvor ogsaa den lille Principal eller Mester med fornøden Dygtighed kan naa frem; der er endvidere Handels- og industrielle Omraader, som egne sig nok saa godt for den lille som for den store Bedrift, eller som i hvert Fald bedst fyldestgjøre de Kunder, som ønske en vis personlig Forbindelse mellem Sælger og Kjøber, endelig, og fremfor alt, vil Lokalhensynet — Publikums Ønske om at have sin Handlende og sin Haand-