Forelæsninger over Meteorologi ved Den Kongelige Veterinair- og Landbohøjskole

__________ 96 værdi; Efteraarsnedbøren har kun saa store Svingninger at opvise paa Øerne. Der er en noget større, om end i det Hele ikke stor Forskjel paa Vinterens og Foraarets Gjennemsnitsværdier for Nedbøren; disse ere i Landets forskjellige Egne 89—127 mni for Vinteren, 89—119mm for Foraaret. Derimod kunne de enkelte Aars Vinter- og Foraarsnedbør variere stærkt, idet man i enkelte Vintre og ogsaa Foraar har havt Nedbør i Jylland, som kun udgjorde 3/5, ja undtagelsesvis endnu mindre, af det normale, og paa den anden Side har Vinter- nedbøren været oppe ved det dobbelte af det normale. For hele Danmark under Et har Nedbøren i Perioden 1874—90 havt følgende Værdier, angivne i Millimeter: Vinter......... 112 (187,68) — 19 °/0 Foraar........ 103 (145,51) — 17 - Sommer...... 192 (304,101) — 32 - Efteraar...... 194 (294,140) — 32 - Aaret.........601 (695,517). 83. Nedbørsdagenes Antal er i Gjermemsnit cr. 160, men deraf er x/4—1/3 uden synderlig Betydning, da Nedbøren paa et saa stort Antal Dage er under 1 mn], og i alt Fald det halve heraf kan Dug og Rim ofte frembringe; det Antal Dage, da Regnhøjden er mere end 10,nm, varierer imellem 10 og 20 og er størst for Jyllands Vestkyst. Hvad de enkelte Nedbørs Styrke angaar, saa har navn- lig den sydlige Del af Landet enkelte stærke Nedbør at op- vise i Sommer- og Efteraarsmaanederne, og det helt op paa 70mm i en Time og kortvarigere Regnskyl af en forholdsvis endnu større Intensitet. En Regnhøjde paa et halvt Hundrede Millimeter i Døgnet er allerede en meget stærk Regn. 84. Af Nedbøren er i Aarets kolde Periode en stor Del Sne, nemlig paa omtrent Halvdelen af Vinterens Nedbørs- dage, hvilket bliver et Par og tyve, om Foraaret paa en