Forelæsninger over Meteorologi ved Den Kongelige Veterinair- og Landbohøjskole

98 Om Sommeren er det aldrig hændt, at de østlige Vinde have faaet Overvægt over de vestlige; dette er derimod i de 17 Aar hændt om Efteraaret 3 Gange, om Vinteren 4 og om Foraaret 7 Gange. Nordlige Vindes Overvægt har i samme Tidsrum fundet Sted om Sommeren 6 Gange, medens de paa de øvrige Aarstider nogle Gange ere bievne lige saa hyppige som de sydlige Vinde, dog 1 eller 2 Gange om For- aaret med decideret Overvægt. De vestlige Vinde have om Sommeren og om Vinteren havt en Hyppighed, der er naaet op til at være mer end 5 Gange større end de østlige Vindes. — I et enkelt Foraar (1889) har de østlige Vindes Hyppighed været mer end det dobbelte af de vestliges; i Maj Maaned alene vare Østen- vindene 5x/2 Gange hyppigere end Vestenvindene. 1 August Maaned s. A. vare de vestlige Vindes Antal til Gjengjæld særlig fremtrædende. Vindsiden for en Egn er den Halvdel af Horizonten, fra hvilken Vindene hyppigst blæse; saaledes ere for Danmark Vindretningerne S, SW, W og NW den aarlige Vindside, idet disse Vindretninger hyer for sig ere hyppigere end de diametralt modsatte Retninger. Man bruger ofte at betegne Vindsiden saaledes: S 10—6, SW 17—9, W 18—u, NW 13_i2, Stille 4; dette maa læses saaledes: af 100 Vinde komme 10 fra Syd, 6 fra den modsatte Retning, 17 fra Sydvest o. s. v. Vindstyrken er i Tabellen angivet i den Beaufort’ske Søskala med 12 Styrkegrader, saaledes som Angivelserne foreligge fra det meteorologiske Institut. Det er en Gjennem- snitshastighed af henimod 8m (1 Mil i et Kvarter), størst om Vinteren, mindst om Sommeren; paa 2 å 5 pCt. af Aarets Dage er der Vindstille. Hos os overskrider Vindhastigheden ved Jordoverfladen næppe nogensinde 32“. Vest- og Nord- vestvindene ere gjennemsnitlig de stærkeste, Norden- og