Forelæsninger over Meteorologi ved Den Kongelige Veterinair- og Landbohøjskole

4 den nævnte Polarkreds have Solen under Horizonten ved Midnatstid. Cirklen KL, der ligger 23° 27' fra Sydpolen, kaldes den sydlige Polarkreds og danner Grændsen imellem den tempererede og den kolde Zone paa den sydlige Halvkugle af Jorden. Alle Steder paa den have Solen under Hori- zonten hele Døgnet undtagen Kl. 12 Middag, da Solcentret akkurat naar op i Horizonten; sydligere Steder have Nat hele Døgnet den 21de Juni. b. Jordens Stilling den 21de December. Naar Figuren S. 2 skal forestille Jordens Stilling påa denne Dag, saa maa vi tænke os Solen i Papirets Plan, langt borte tilvenstre, altsaa i Retning fra O mod Q ; Jorden er nu kom- men paa den modsatte Side af Solen. Det er nu den Del, som ligger tilvenstre for der beskinnes af Solen, medens den tilhøjre er i Skygge. Den sydlige Halvkugle bliver be- skinnet saa stærkt, som den i det Hele kan blive; paa den er nu Dag større end Nat, omvendt paa den nordlige. Nu er det Stederne paa Stenbukkens Vendekreds, som Kl. 12 Middag have Solen i Zenith, Stederne paa den nordlige Polarkreds, som kun ved Middagstid faa Solcentret op i Horizonten, medens Stederne paa den sydlige Polarkreds og Sønden for denne have Dag hele Døgnet igjennem. c. Jordens Stilling ved Jævndøgnstid (den 21de Marts, den 23de September). Naar Figuren S. 2 ska] vise Jordens Stilling ved Jævndøgns- tid, saa maa Solen tænkes i en Retning igjennem O vinkel- ret paa Papirets Plan; Solen bag Papirets Plan svarer til Efteraarsjævndøgn, og Solen foran Papirets Plan til Forårs- jævndøgn. Cirklen PAPtB danner nu paa Figuren Grændsen imellem, hvad der ligger i Lys og i Skygge, og tænke vi os en Storcirkel igjennem PPi vinkelret paa Papirets Plan, saa bestaar den af de to Jordmeridianstillinger, hvor Klokken er