Forelæsninger over Meteorologi ved Den Kongelige Veterinair- og Landbohøjskole

15 Vinaandsbeholderen sidder, thi da ville begge Naale glide hen paa deres Plads. Paa vore meteorologiske Stationer anvendes som Maxi- mumsthermometer et Kviksølvtermometer, hvor Naalen er erstattet af en kort Kviksølvstreng, der ved lidt Luft er skilt fra det øvrige Kviksølv. Naar Thermometret opvarmes, vil Kviksølvet trykke paa Luften, og dette atter paa Kvik- sølvstrengen, saa at denne gaar fremad i Røret; afkjøles Thermometret, vil Strengen blive paa sin Plads, saa at Luften altsaa faar et større Rum at indtage; ved at svinge Thermometret eller ved at slaa højre Haand mod venstre, medens Thermometret holdes i høire Haand, bringes Stren- gen atter ned til sin bestemte Afstand fra det øvrige Kviksølv. 12. Den daglige Amplitude afhænger først og frem- mest af Stedets Bredde og Aarstiden. Ved Ækvator naa Solens Straaler at falde omtrent lodret ved Middagstid, og den nat- lige Udstraaling foregaar omtrent i Løbet af ’/2 Døgn; der- for bliver den daglige Amplitude i Gjennemsnit størst her og aftager derfra henimod Polerne, hvor den næsten forsvinder, i alt Fald i Vintermaanederne. Hvad Aarstiden angaar, saa vil udenfor den varme Zone den daglige Amplitude være størst om Sommeren, mindst om Vinteren; i Kjøbenhavn er den saaledes 7å8° i Juli Maaned, lå 2° i Januar. I større Høider over Jordoverfladen aftager den daglige Amplitude mere og mere; samtidig nærmer Maximet sig til KL 12 Middag, og Minimet falder tidligere end ved Jord- overfladen; dette hidrører fra, at den opstaaende Sol først opvarmer de højere liggende Luftregioner, før Opvarmningen mærkes ved Jorden. Denne Opvarmning er ogsaa Grunden til, at det. daglige Temperaturminimum i Reglen falder noget før Solopgang. løvrigt aftager Temperaturen jo som Regel opefter i Atmosfæren, dels fordi som nævnt de nedre Luft- lag indsuge mest af Solvarmen, og dels fordi man er fjærnere fra Jorden, som er Atmosfærens vigtigste Varme-