Forelæsninger over Meteorologi ved Den Kongelige Veterinair- og Landbohøjskole

23 andet lige voxer altsaa Fordampningsmængden med Over- fladelagets Evne til at optage Vand; denne Evne er størst for Muldjord, mindst for Sand, og Ler ligger derimellem. Det Tab i Vandindhold, som Overfladen lider ved Fordamp- ning, erstattes ved Opstigning fra de lavere Lag (Haarrørs- virkning), naar Vandindholdet er mindst Halvdelen af, hvad Jordskorpen i det Hele kan indeholde; men er Vandindholdet ringere, saa udtørres Overfladen efterhaanden. Fra en ru Overflade er Fordampningsmængden større end fra en glat, fra en hvælvet Overflade større end fra en plan. Fordampningen er desto større, jo mørkere Jord- overfladen er. En med Planter bevoxet Jordbund fordamper hurtigere end den nøgne Jordbund, og denne atter stærkere end en Jordbund, der er bedækket med livløse Gjenstande som Straa, Hø osv. Den stærke Fordampning fra Planterne hidrører fra den store Overflade, som Fugtigheden i Planterne faar igjennem Bladene. Sydsiden af Skraaninger fordamper stærkere end Øst- siden, denne stærkere end Vestsiden, og fra Nordsiden er Fordampningen svagest. 19. Luften siges at være desto mere tør, jo længere den er fra at være mættet med Fugtighed, og desto fug- tigere, jo nærmere den er ved at være mættet. Der er derfor Intet i Vejen for, at tør Luft kan indeholde mere Vanddamp end fugtig Luft, men Evnen til at optage Damp, altsaa Temperaturen, maa saa i første Tilfælde være langt større end i sidste. — Halvt mættet (altsaa tør) Luft ved 200 indeholder lige saa megen Damp som fuldstændig mættet (altsaa meget fugtig) Luft ved 9°. Naar fugtig Luft afkjøles til en bestemt Temperatur, vil den deri værende Damp begynde at fortættes; den Tempe- ratur, ved hvilken dette sker, kaldes Dugpunktet. Dug- punktet ligger desto lavere under Luftens Temperatur, jo