Forelæsninger over Meteorologi ved Den Kongelige Veterinair- og Landbohøjskole

41 at Kviksølv ved forskjellige Temperaturer har forskjellig Vægtfylde, saa at et vist bestemt Lufttryk driver varmere Kviksølv højere op i et Barometer end koldt Kviksølv, og endvidere, at Tyngden varierer med Stedets Bredde og Højden over Jordoverfladen. De aflæste Barometerstande maa alt- saa altid korrigeres for disse Forhold, inden man skrider til en Sammenligning af dem. 36. Et selvregistrerende Barometer opskriver selv Forandringerne i Lufttrykket. Paa vort meteorologiske Institut er der to saadanne Barographer i Gang. Prin- cipet i dem begge er følgende: en uligearmet Vægtstang bærer Barometret ved Enden af sin korte Arm ligesom Loddet paa en Bismer, medens en lille Vogn kan kjøre ud og ind ad den lange- Vægtstangsarm; denne Vogn bærer en Skrivestift, som trykkes imod en Papirflade, der af et Uhr- værk bevæges jævnt hen foran Stiften. Forstyrres Lige- vægten paa Vægtstangens korte Arm, saa kommer Vognen i Bevægelse paa den anden Arm og gjenopretter Ligevægten; begynder den korte Arm saaledes at gaa nedad, kjører Vognen længere ud paa den lange Arm, og omvendt. Den Linie, som Stiften kommer til at skrive paa Papiret, giver altsaa Oplysning om, hvorledes Lufttrykket forandrer sig til de forskjellige Tider. Paa det ene Apparat (Sprung) er Barometret et almindeligt Torricellis Rør, der ved sin øverste Ende er ophængt i den korte Vægtstangsarm, medens dens nederste, aabne Ende dypper ned i en faststaaende Skaal med Kviksølv; voxer Lufttrykket, bliver der drevet mere Kviksølv op i Røret, og dette tynger altsaa stærkere ned paa Vægtstangen; omvendt, naar Lufttrykket formindskes. Vognens Bevægelse sker ved Elektricitetens Hjælp. — Dette er derimod ikke Tilfældet med det andet, af G. Rung kon- struerede Apparat, og her er Barometret et til Vægtstangen fast anbragt, svært Hævertbarometer, hvis to Grene ligge i Plan med Vægtstangen, den korte, aabne Gren inderst, den I