Forelæsninger over Meteorologi ved Den Kongelige Veterinair- og Landbohøjskole

40 iøvrigt er den lavere ved Kysten end inde i Fastlandet (ved Norges Kyst paa 70° n. B. er. 2200', i det indre er. 3200') og i betydelig Grad afhængig af Snefaldets Rigelighed. Noget af Sneen smelter om Sommeren, og det derved dannede Vand trænger ind i Sneen og fryser med denne om Vinteren til en kornet, usammenhængende Masse, den saakaldte Firn. Ved sin egen Vægt og ved Trykket af de højere liggende Masser skyder denne Firn sig nedad Bjærg- skraaningerne og gaar over til en tilsyneladende kompakt, blaalig Ismasse, som dog er gjennemtrukket af en Mængde fine Vandaarer, hvorved den bliver plastisk og derfor let former sig efter Omgivelserne. Disse Ismasser, Gleichere eller Isbræer, kunne glide ned i Dalene langt under Sne- grændsen, førend de smelte; de medtage Jord og Stene, af hvilke der dannes Moræner: Sidemoræner som Volde langs Gletscherens Sider, Midtermoræner i Midten ved Sammentræf af to Gletschere og Endemoræner ved Gletscherens nederste Ende. Disse Moræner beskytte for en stor Del den under dem liggende Is imod Smeltning, saa at denne Is smelter sidst; dette gjælder ogsaa for ethvert nedstyrtet Fjeldstykkes Vedkommende, og er da al anden Is rundt om smeltet bort, haves Isblokken med Fjeldstykket tilbage som et Gletscherbord. Naar Gletschere i de polare Egne skyde sig helt ud til Havet, brydes de af derude og svømme omkring i Havet som Isbjærge, hvilke altsaa bestaa af Ferskvandsis. VI. Luftens Tryk. 35. Luftens Tryk angives i Reglen ved Barometer- standen, og denne aflæses paa et Kviksølv- eller et Aneroid- barometer. For at Barometerstande, der ere aflæste paa forskjellige Steder, skulle kunne sammenlignes, saa at det kan blive en Sammenligning af Lufttryk, maa det erindres,