Forelæsninger over Meteorologi ved Den Kongelige Veterinair- og Landbohøjskole

H 39 indien, hvor Sydvestmonsunen blæser hele Sommeren og ved at skulle passere Ghatsbjærgene afgiver store Mængder af Regn. Man har der maalt Regnhøjder paa henimod en halv Snes Meter. I Danmark er den gjennemsnitlige Regnhøjde cr. 60cm; mere herom senere. 33. Regnperioder. Undersøgelser over Nedbøren viser, at der over store Egne af Jorden finder en periodisk Vexlen af Nedbørsmængden Sted. Saaledes vare næsten overalt Aarene 1831—40 en tør Tid, 1841—55 en fugtig Tid, 1856—70 tør og 1871—85 fugtig. I de tørre Perioder var den aarlige Nedbørsmængde i Gjennemsnit kun 3/4 af Nedbøren i de fugtige Perioder. Med disse Resultater stemme Iagttagelserne af Vandstanden i Søer, hvorfra der ikke er Afløb, særdeles godt, idet Vandstanden i Reglen var lav i en tør, høj i en fugtig Periode. Hvorvidt Nedgangen i Ned- børen er bleven ophævet ved en forøget Nedbør over Havene og omvendt, vides ikke. De største Variationer i Nedbørs- mængden findes i Fastlandenes Indre. De fugtige Perioder vare tillige koldere og ledsagede af mindre Lufttrykforandringer, medens de tørre Perioder vare varmere (i aarligt Gjennemsnit 1 ° C.) og ledsagede af større Variationer i Lufttrykket. Dog synes Regnperioderne at være forskudte lidt for Temperaturperioderne, saa at disse gaa forud. 34. Snegrændsen, Gletschere, Isbjærge. Jo højere man stiger tilvejrs, desto lavere bliver, som tidligere omtalt, som Regel Temperaturen, og er man steget op til en vis Højde, er Temperaturen saa lav, at den om Vinteren faldne Sne ikke kan smelte bort om Sommeren; man har da overskredet Snegrændsen og befinder sig i den evige Snes Regioner. Snegrændsens Højde afhænger naturligvis af Stedets Beliggenhed; paa Bjærget Quito i Sydamerika (under Æquator) er den over 15000 Fod, paa Island kun 2800 Fod;