Forelæsninger over Meteorologi ved Den Kongelige Veterinair- og Landbohøjskole

38 sige daglig; man kalder en saadan Periode for Regntid. Ved Æquator falder Regntiden omkring Marts og September, og Egnene i den varme Zone have som Regel to Regntider, hvilke dog henimod Vendekredsene falde sammen til een. Regntiden ved Krebsens Vendekreds falder altsaa sammen med vor Sommer, den »tørre Tid« med vor Vinter. Fremherskende Vinde og Terrainforhold have en stor Indflydelse paa Nedbørens Mængde og Fordeling. Passaterne ere Østenvinde, henholdsvis NO og SO, hvor- imod de fremherskende Vinde i de tempererede Belter ere vestlige. Passaterne, der blæse henimod Æquator, men dog kommende i Hovedretningen Øst—Vest, blive stedse varmere og for saa vidt mere tørre; men hvor de blæse hen over det forholdsvis varme Vand i disse Egne, optage de paa den anden Side mere Fugtighed; i saa Fald skal der ikke nogen stor Afkjøling til for at frembringe Regn, og hvor Passaterne altsaa tvinges af Bjærge ved Kysterne til at gaa tilvejrs, der opstaar der stærk Regn: navnlig blive altsaa Østkysterne i disse Egne regnfulde, Vestkysterne derimod regnfattige. Det omvendte er Tilfældet i de tempererede Egne, hvor Vest- kysterne blive regnfulde, naar Vinden fra Havet her tvinges til at gaa tilvejrs; saaledes ere Skotlands og Norges Vest- kyster meget regnfulde; i Bergen er Regnhøjden cr. 180“", men i Christiania kun cr. 54cm. Der kan derfor være en overordentlig stor Forskjel paa Vegetationen paa Vind- og paa Læsiden af saadanne bjærgfulde Egne (selv paa forholds- vis smaa Øer), hvor der blæser regelmæssige Vinde; Læsiden er altid tørrest. Vinde, der bevæge sig ind over udstrakte Ørkener (Sahara, Iran o. s. v.), blive ved den høje Temperatur mere tørre; kun hvor de af Bjærgrygge tvinges tilvejrs, kunne de blive saa stærkt afkjølede, at de afgive Regn; i saadanne Egne regner det mere, end man sædvanlig er tilbøjelig til at antage. Den største Nedbør er funden paa Vestkysten af For-