Forelæsninger over Meteorologi ved Den Kongelige Veterinair- og Landbohøjskole

37 regner. Beholderen har nu en saadan Form, at den ud- tømmer sig selv, naar den har optaget en vis Mængde Vand; den bestaar af to Kar, der ere forbundne fast med hinanden og ere fuldstændig symmetriske, Al og N. I Stativet hviler den paa de to Axler A og B, hvoraf J ligger i faste Lejer, medens B er fri. Efterhaanden som J/ nu fyldes med Vand, flyttes Vandmassens Tyngdepunkt paa Grund af Karrets Form mere og mere til Siden, og naar det er kommet til at ligge lod- ret over A, hvad der finder Sted, naar en vis Vandmasse findes i Karret, vil en lille Tilvæxt af denne frembringe Overballance, saa at Beholderen drejes 180°, idet B beskriver en Halv- cirkel over A. Da N nu kommer op, Al ned, løber Vandet ud af Al forneden, Stativet med Beholderen hæver sig, og Slæden kjører tilbage, men drives atter langsomt udefter, naar der falder Vand ned i 2V. Naar N har optaget en lige- saa stor Vandmængde som Al før, kommer der igjen Over- ballance, A' falder ned og tømmes, medens Al kommer til- bage til sin gamle Plads. Af det paa Papiret tegnede Diagram faar man altsaa ikke alene Oplysning om Regnmængden i en vis Tid, men tillige om, paa hvilke forskjellige Tider af Døgnet det har regnet. 32. Nedbørens Fordeling. Nedbøren er størst i Troperne. I Vindstillebeltet omkring Æquator vil den dag- lige, opadstigende Luftstrøm medtage store Mængder af Vand- damp, som fortættes i de højere Luftlag, der derfor blive opfyldte af Skyer, hvorfra det saa regner; Regnen falder altsaa paa den varmeste Del af Dagen og noget efter, medens Aften, Nat og Morgen ere klare. Særlig ere de Tider regn- fulde, da Solen er i Nærheden af Zenith, og den opstigende Luftstrøm derfor er stærk; paa de Tider regner det saa at