Forelæsninger over Meteorologi ved Den Kongelige Veterinair- og Landbohøjskole

36 maalere, af hvilke en, der er konstrueret af G. Rung, er i Virksomhed paa flere af vort meteorologiske Instituts Stationer. I denne Pluviograph anvendes Sinusvægtens Princip*). En Tragt opsamler Regnvandet og derfra løber det gjennem et Rør ned i en Beholder, som hviler i et Stativ, der træder i Stedet for den almindelige Skaal paa Sinusvægten. Efter- haanden som der kommer mere Vand i Beholderen, gjør Vægten større Udslag, og nu fører den Traad, hvori Balance- loddet hænger, en lille Slæde ud til Siden; denne Slæde bærer en Skrivestift, der med et let Tryk hviler imod en Papirflade, som af et Uhrværk føres langsomt, men jævnt hen foran Stiften. Vi vide, at Slædens Vandring staar i Forhold til Vægtforøgelsen i Beholderen. Saa længe det ikke regner, skriver Stiften en ret Linie paa Papiret i dettes Be- vægelsesretning, men Linien bøjer af til Siden, medens det *) Sinusvægtens Indretning fremgaar af hosstaaende Figur: et Vægt- lod (Zf) hænger ved en Traad (S) i den ene Ende af en Stang, som er fast befæstet til en Kreds, der er drejelig om en Axe igjennem dens Centrum; over denne Kreds er der lagt en Snor, hvortil den Vægtskaal er befæstet, som optager Byrden (B), der skal vejes. Naar der Intet ligger paa Vægtskaalen, er K lodret under Omdrejningsaxen, men lægges der en Byrde paa Skaalen, føres K et Stykke ud til Siden; Ligevægtsbetingelsen bliver da Kd = Br, hvor r er Kredsens Radius, og d er K's Sideflytning. Ligningen siger os. at d staar i ligefremt Forhold til B, og man har altsaa i Størrelsen af d et Maal for B. Paa en vandret, inddelt Maale- stok kan man derfor aflæse Byrdens Vægt. — Navnet Sinus- vægt hidrører fra, at d, og alt- saa ogsaa B, er proportional med Sinus til Udslaget.