Forelæsninger over Meteorologi ved Den Kongelige Veterinair- og Landbohøjskole

35 ogsaa kaldes Regnmængden — maales ved den Højde, Regnhøjden, hvortil Vandet vilde staa paa Jorden efter en vis Tids Forløb, naar Intet i denne Tid var sivet bort eller fordampet. Nedbørens Hyppighed angives ved det Antal Dage, paa hvilke der har været Nedbør i en vis Periode: Bestemmelsen heraf volder dog nogen Vanskelig- hed alt efter Apparaternes, Regnmaalernes, Finhed og Iagttagerens Individualitet; paa enkelte Dage kan der jo falde nogle forholdsvis faa Regndraaber, og saa er det Spørgs- maal, om saadanne Dage skulle medregnes eller ikke; en saadan kortvarig, svag Regn kan desuden let undgaa Iagt- tageren, naar Apparatet ikke giver nogen Oplysning om, at dpt har regnet. Ofte tæller man kun de Dage med, da Regnhøjden er over 1 mm. 31. Regnmaaleren (Pluvio- metret) bestaar i Reglen af et cylin- drisk Kar, der foroven dækkes af en stor Tragt med et lille Hul, for at Fordampning af det i Cylinderen op- saralede Vand saa vidt mulig kan for- hindres. Igjennem et Siderør, som, naar Regnmaaleren funktionerer, er lukket med en Prop, kan det opsamlede Vand hældes ud i et cylindrisk Glaskar, der er saaledes inddelt, at man paa dette direkte kan aflæse Regnhøjden. Hver Inddeling, der svarer til lmm, er altsaa ligesaa mange Gange større end lram, som Tragtaabningens Areal er større end Karrets Tværsnit. Regnmaaleren maa staa paa en aaben Mark, hvor Vinden ikke paavirkes ved Nærheden af Huse, Bakker o. lign. Jo højere Regnmaaleren staar over Jordens Overflade, desto mindre Regnhøjde finder man, hvilket utvivlsomt skyldes den forskjeHige Vindstyrke, der navnlig i Sne frem- kalder Hvirvler. Man har ogsaa konstrueret selvregistrerende Regn- 3*