Forelæsninger over Meteorologi ved Den Kongelige Veterinair- og Landbohøjskole

34 overfladen, Nimbus og Stratus nærmest. Skyernes Middel- højde voxer i Dagens Løb. 29. Nedbørsformer. Ved en yderligere Afkjøling forene de smaa Vandkugler, hvoraf Skyerne bestaa, sig til større Vanddraaber, og derved opstaar Regnen. Sne opstaar, naar Fortætningen har fundet Sted under Frysepunktet; den er en Samling af smaa Iskrystaller, der bestaa af 3 hinanden krydsende Naale med smaa Grene paa af forskjellig Form. I Snevejr samle Krystallerne sig let til større Snefnug og derved brydes de enkelte Krystaller let itu. Sneens hvide Farve hidrører fra fuldstændig Tilbagekastning af Lyset i det af Is- og Luftpartikler bestaaende Legeme. Sne er en slet Varmeleder, og den gjør derfor Nytte ved at holde paa Jordskorpens Varme, som da ikke saa let gaar tabt ved Udstraaling til Himmelrummet. De stundom rivende Strømme, som opstaa, naar Sneen paa højere liggende Steder om Foraaret smelter, kunne medføre Muld til lavere liggende Egne og paa den Maade gjøre Nytte. Hagl er runde Isstykker, bestaaende af Lag af af- vexlende haard og blød Is. Hos os ere Haglene sjeldent meget større end Ærter, men i sydligere Egne kunne de blive paa indtil et Hønseægs Størrelse, og deres Vægt er naaet op til cr. 1/4 Kg.; saadanne Haglvejr ere i høj Grad ødelæggende for Vegetationen. Haglvejr vare hos os sjeldent længere end et Kvarterstid; de forekomme ved store For- styrrelser i de højere Luftlag, hvad man ogsaa kan se af Haglskyernes forrevne Udseende. Isslag dannes af Regnen,, naar denne kommer fra Luft- lag med Temperaturer over 0° ned til Luftlag ved Jorden med Temperaturer under 0°; Regndraaberne fryse da, naar de træffe Jordoverfladen. 30. Nedbør. Den samlede Mængde Dug, Regnvand samt Vand, som dannes ved Sneens og Hagls Smeltning, kalder man med et Navn Nedbør. Nedbørens Mængde - som