Forelæsninger over Meteorologi ved Den Kongelige Veterinair- og Landbohøjskole

33 med Skyer. Dog anvendes ogsaa en Skala fra 0 til 10 for at betegne Skymængden. Solskinsmaaleren (Solautografen) bestaar af en Glaskugle, som kaster et Solbillede paa Indersiden af en Kreds af Papir, som omgiver den og er inddelt i Klokkeslet; dannes der et Solbillede, fremkalder dette en Forkulning af Papiret, men skjules Solen af Skyer, finder Forkulningen ikke Sted. 28) Sky form er. Skyerne har man efter deres Ud- seende for os givet forskjellige Navne. 1) Klodeskyen eller Cumulus kaldes de kuppelformige Skyer, der navnlig vise sig om Sommeren, hvide foroven og derfra mørkere nedefter mod Horizonten; de dannes i roligt Vejr med samme Vindretning og Vindstyrke foroven og ved Jordoverfladen. 2) Lagskyen eller Stratus bestaar af lange, vand- rette Skystriber eller Skylag og dannes, naar der er forskjel- lig Vindstyrke eller Vindretning i Luftlag af forskjellig Højde; den kan ved Solnedgang vise sig med stor Farvepragt. 3) Fjerskyen eller Cirrus har et fjer- eller dun- agtigt Udseende og er højt tilvejrs; den er dannet af Isnaale. Imellem disse tre Hovedformer er der saa forskjellige Overgangsformer: 4) Cirro-Cumulus eller Makrelskyen (Lammeskyen) af et uldent Udseende paa blaa Grund; 5 Cirro-Stratus er et Taageslør, der dækker hele Himlen, dog saaledes, at man kan se Solen og Maanen samt i Reglen de største Stjerner igjennem det. Endelig er der 6) Regnskyen (Nimbus), af et blaagraat Udseende; fra den regner det. Hvorledes de forskjellige Skyformer ere betingede af Atmosfærens Tilstand, er dog ikke synderlig bekjendt. Cirrus og Cirro-Stratus kunne være mere end 1 Mil over Jordoverfladen; de andre Skyformer ere nærmere ved Jord- Ellinger: Meteorologi. 3