Forelæsninger over Meteorologi ved Den Kongelige Veterinair- og Landbohøjskole

32 Maximum af Taagedannelse om Sommeren og Minimum om Vinteren. — Det Materiale, man har til Bestemmelsen af Taagehyppigheden, er dog ikke paalideligt, da Iagttagelsen i høj Grad er bygget paa et Skjøn. Grundene til, at Skyer, skjøndt de bestaa af Vandpartikler, dog alligevel kunne holde sig svævende i Luften, ere følgende. Ved Luftbevægelsen kunne de holdes oppe, ligesom jo ogsaa Støv fra Jordens Overflade kan være bragt op til meget højt liggende Steder; Luften gjør en stor Modstand imod smaa Legemers Fald; fra Skyens Underside sker der et stadigt Fald af Vandpartikler, men disse fordampe, naar de komme ned i de lavere Luftregioner. Skyer dannes i Reglen ved, at en opadstigende Luft- strøm afkjøles til ned under Dugpunktets Temperatur; jo fattigere Luftstrømmen er paa Vanddamp, desto højere maa den tilvejrs, før Skydannelsen begynder. Naar Luftstrømmen holder op, begynde Skyerne at dale; naar den gaar over til en vandret Strøm, hvad der ikke saa sjeldent kan ske, bliver hele Himmelen let bedækket med Skyer. Skyer kunne dog ogsaa uden saadanne Luftstrømninger dannes i kort Tid, naar der i de højere Luftlag foregaar en Afkjøling, ligesom omvendt en skyet Himmel i stille Vejr hurtig kan blive klar, naar der højere oppe fremkommer en Opvarmning. Høje Bjærgtoppe ere ofte omgivne af en Sky; denne dannes paa følgende Maade. Naar en Luftstrøm støder imod Bjærgets Side, tvinges den til at gaa opad, hvorved den af- kjøles, og Dampene, den indeholdt, fortættes derved; paa Bjærgets Læside bevæger Luftstrømmen sig nedad, og da den derved opvarmes, samt tillige fordi den har afgivet sin Fugtighed, bliver den atter klar. Skymængden paa Himlen angives som Regel ved Be- tegnelserne klart, letskyet, halvklart, skyet og overtrukket, eftersom 0, 1, 2, 3 eller 4 Fjerdedele af Himlen er bedækket