Forelæsninger over Meteorologi ved Den Kongelige Veterinair- og Landbohøjskole

31 at Rebet ved at slæbes igjennem Kornet eller Græsset, sætter dette i Bevægelse, hvorved den koldere Luft imellem Plan- terne blandes med den varmere Luft ovenover; eller man bar tændt Fakler omkring den paagjældende Mark og inde paa den, hvilke Fakler skulde udvikle saa megen Røg over Marken som muligt og derved hæmme Varmeudstraalingen. Det er dog meget tvivlsomt, om slige Midler kunne betale sig andre Steder, end hvor Afgrøden er meget kostbar. Hos os er det navnlig de store udtørrede Arealer, som lide under Nattefrosten; Erfaringer tale for, at et Lag Sand paa flere Tommers Tykkelse, anbragt paa Mosekulturer, har en heldig Virkning igjennem en længere Aarrække, trods den Behand- ling, Jorden bliver underkastet; den lysere Farve og den ringere Fordampning formindske Afkjølingen. 27. Taage og Skyer bestaa af fine Vanddraaber; ved disses Dannelse spiller det i Luften svævende Støv en Rolle, idet de smaa Støvkorn blive Kjærner i Vanddraaberne. Man kan betragte Taage som en Sky ved Jordoverfladen, og en Sky som en højt svævende Taage; nogle Skyer bestaa dog af Isnaale. Naar en varm, fugtig Vind stryger hen over en kold Jord- eller Vandoverflade, dannes der let Taage. Ligesaa naar Luften over Vandet er koldere end dette, hvad der om Efteraaret let kan indtræde. Dampene fra Vandet stige da op i Luften og fortættes, og naar Luften da staar stille, saa at Dampen ikke føres bort, har man Taagedannelsen. Saa- ledes dannes ogsaa »Mosekonen brygger« paa en stille, klar, kold Aften efter en varm Dag. Taage synes at være sjældnest om Eftermiddagen, hyp- pigst om Natten, og derimellem ligger Formiddagen. Taage forekommer som Regel hyppigst om Efteraaret og om Vin- teren, medens Taage om Sommeren hører til Sjeldenhederne. Herfra undtages dog i Reglen de Steder, der ligge umiddel- bart ved de store Haves Kyster, hvilke Steder endog have