Forelæsninger over Meteorologi ved Den Kongelige Veterinair- og Landbohøjskole

46 paa hvilket Verdenshjørnerne ere angivne. Man kan ogsaa skjønne Vindretningen ved Jorden ved Hjælp af en Vimpel, et Flag, af Røgtrækket fra høje Skorstene og for de højere Lnftregioners Vedkommende af Skyernes Bevægelsesretning. En selvregistrerende Vindfløj kan man indrette paa følgende Maade. Den lodrette Stang, som bærer Vind- fløjen, er et Rør, og inden i dette findes en Stang, hvortil Vindfløjen foroven er bofæstot, saa at dønne indre Stang drejer sig om sig selv, naar Vindfløjen bevæger sig. Denne Stang kan nu gaa ned gjennem laget paa den Bygning, som bærer Vindfløjen, og forneden er den forsynet med en cylindrisk Valse, der er koncentrisk med Stangen. Paa denne Valse er klæbet et Stykke Papir med lodrette Streger, der ere be- tegnede med de forskjellige Vindhjørner, og imod dette Papir trykkes en Skrivestift eller Blyant, som af et Uhrværk føres jævnt opad (eller nedad) i lodret Retning. Naar Vindfløjen peger mod Nord, altsaa naar der blæser en Søndenvind, er Blyanten udfor Sydstregen paa Valsen, o. s. v. Af det, Bly- anten optegner paa Papiret, kan man faa Oplysning om Vindretningen paa de forskjellige Tider af et Døgn. 42. Vindstyrke li heroer paa Luftdelenes Hastighed; efter dennes Størrelse indordner man Vinden i følgende Vindstyrkeskala (»Landskala«): Hastighed i Meter. 0. Stille. 0—1. Røgen stiger lige i Vejret. 1. Svag Kuling. 1-4. En kort Vimpel strækkes ikke helt ud. Træernes Blade bevæges. 2. Frisk. 4—7. En kort Vimpel strækkes helt ud. Blade og smaa Grene ere i livlig Bevægelse. 31 Stlv- 7—12. Større Grene sveje noget. Man luder lidt, uden dog at holde sig for at staa fast. 4. Haard. 12—20. Store Grene og mindre Stammer bevæges. Fuglenes Flugt er usikker. Man hælder sig for at staa fast. 5. Storm. 20—35. Store Stammer bevæges, og Grene brækkes af. Man har ondt ved at staa fast. 6. Orkan. Over 35. Træstammer knækkes, Bygninger ødelægges. Man kan ikke staa uden at holde sig fast.