Forelæsninger over Meteorologi ved Den Kongelige Veterinair- og Landbohøjskole
Forfatter: H.O.G. Ellinger
År: 1892
Forlag: H. Christensens Boghandel, GL. Kongevej 82.
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 104
UDK: 5515
Trykt som manuskript.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
57
Dage i Aaret, da det stormer, og navnlig gjælder dette for
Vint’ermaanedernes Vedkommende (jfr. S. 45).
Tornados ere Orkaner med en meget lille Diameter,
højst et Par Mil; Orkanskyen udvider sig tragtformig for-
oven, og den opstigende Bevægelse kan være saa stærk, at
store Træer kunne rykkes op med Rode, og tunge Gjen-
stande løftes højt tilvejrs. De kunne altsaa være i høj Grad
ødelæggende.
Skypumper ere mindre Tornados; de have Udseende
af en mørk, tragtformig Hvirvelsøjle, som hænger ned fra
Skyen: den opadgaaende Luftstrøm er meget stærk, og ved
den kunne mindre Gjenstande løftes tilvejrs (Vandhoser).
48. Land-og Søvinde. I roligt Vejr paa klare Sommer-
dage kan man paa de fleste Kyststrækninger iagttage en For-
andring i Vindens Retning og Styrke i Løbet af Døgnet. Om
b ormiddagen vil nemlig den stærkere Opvarmning af Landet
bevirke, at Luftlagene der hæves og strømme ud over Havet;
her opstaar der altsaa en Trykforøgelse, og denne driver Luften
fra Vandet ind imod Land, hvor Trykket blev formindsket.
Denne Søvind stiger i Dagens Løb i Styrke og Udstrækning,
men taber sig henad Aften, naar Jorden afkjøles. Da Landet
om Natten afkjøles stærkere end Vandet, opstaar der en
Vind, som i de højere Luftlag gaar fra Havet ind over
Land, men i de nedre Luftlag er en Landvind. Paa Øen
TenerilTa er der to Møller med en Højdeforskjel af cr. 300 m,
og som samtidig drives af to modsatte Luftstrømninger, hen-
holdsvis en Land- og en Søvind.
Disse Land- og Søvinde have dog kun i de varme Egne
nogen virkelig indgribende Betydning.
Lignende Vinde optræde i Bjærgegne; paa varme, klare
Dage opvarmes Bjærgskraaningerne stærkt; den nærliggende
Luft udvider sig altsaa og strømmer af foroven, hvorved
Luften kommer i Bevægelse fra Dalene og opefter ad Bjærg-
siden. Om Natten afkjøles Bjærgsiden derimod, og den