Forelæsninger over Meteorologi ved Den Kongelige Veterinair- og Landbohøjskole

91 ratur havdes d. 8. Juni 1889, da den var 9,9° over det normale. Temperaturens Middelforanderlighed fra Dag til Dag er i Gjennemsnit l1/^0. Middelforanderligheden er mindst For- aar og Eftersommeren, større i Juni og Vintermaanederne. Gjennemgaaende ere Temperaturfaldene lidt større end Stig- ningerne. Man har dog ogsaa Exempler paa meget store Temperaturforandringer i Løbet af kort Tid, navnlig Fald; i Juni 1873 var Temperaturen en Dags Middag 2P/20 højere end ved Middagstid den næste Dag, og Forskjellen imellem de to Døgns Middeltemperatur blev 11,3°; Forskjellen var en Gang i Januar 1871 10,8°. Saadanne store Forandringer ere altid ledsagede at en hurtig Forandring af Vindretningen fra Vest til Øst eller omvendt. Ved at beregne Normalværdierne for de enkelte Dages Middeltemperaturer vil man af karakteristiske Fænomener finde, at den første Halvdel af Februar er særlig kold, at der ofte finder en Nedgang af Temperaturen Sted i Marts Maaneds Midte, og i de fleste Aar er det hændt, at der i Juli Maaneds Midte finder et Temperaturfald Sted og i den sidste halve Snes Dage af November en Temperatur- stigning. 79. Maximums- og Minimumstemperaturerne. Ved Sammenligning af Indlands- og Kyststationernes Maximums- og Minimumstemperaturer, vil man se, at den normale Maximumstemperatur om Vinteren for Kyststatio- nernes Vedkommende kan blive cr. x/2° højere end i Ind- landet, hvorimod den om Foraaret er 1° og om Sommeren I112° lavere; den normale Minimumstemperatur er hele Aaret igjennem 1 ä P/20 højere ved Kysterne end i Indlandet. Forskjellen imellem normalt Maximum og Minimum er der- for om Sommeren cr. 3° større i Indlandet end ved Ky- sterne, om Vinteren cr. 1° større. Men iøvrigt vise de for- skjellige Egne af Landet højst forskjellige Forhold. Den