Nutidsbevægelsen i dansk Haandværk og Industri

22 Det vil ikke forundre at høre, at navnlig den første Række af Foranstaltninger og Bestræbelser, som her kun kortelig ere opregnede, mødes med endel Mistillid af den Formation af Haandværkere, der særlig betegne sig som de Faglærte, og som tage deres Standpunkt i Modsætningsforholdet til Industrien. De slaa Vrag paa den kunstindustrielle Bevægelse, fordi den menes ikke at ville gavne den Del af Haandværkerstanden, de re- præsentere; de angribe Fællesrepræsentationen, fordi denne i Forhold til sin allerede ikke korte Bestaaen har langt flere uløste end løste Opgaver; de paastaa atter og atter, at hvad der arbejdes for i denne, vil ikke komme »de Smaa« tilgode, men det vil kun gavne Fabrikanter og Storindustridrivende, og at det da ogsaa er Mænd, der tilhøre disse Samfundsklasser, som ere Lederne i den her nævnte Bevægelse. Det vil dog sikkert skønnes, og det er ogsaa allerede flere Gange paapeget, at af Adskilligt af, hvad der her er nævnt, har Haandværket og Industrien Fællesinteresser, og at ikke faa af For- anstaltningerne endog tage specielt Sigte paa det lille Haandværk. Men selv om man nu vil slaa en Streg over Mulig- heden af et Fællesarbejde paa alle de anførte Punkter, saa bliver der dog et Otnraade tilbage, paa hvilket man hidtil ikke har benægtet dettes Betydning. Det er over- for den Organisation af Arbejdsgivere, som Arbejder- forholdenes Udvikling kræver. Det har varet længe, før det gik op for den nævnte Stand, at det naturlige Pendant til Arbejdernes faglige Organisationer var tilsvarende Dannelser af Mestrene. Da den første Række af Striker tog deres Begyndelse i Danmark i Halvfjerdserne, stod Mestrene fuldstændig