Danske Provinselektricitetsværker
under Verdenskrigen 1914-18
Forfatter: O. Westergaard
År: 1918
Forlag: J.M. Elmenhoff & Søns Bogtrykkeri
Sted: Randers
Sider: 110
UDK: TB Gl. 621.30:31 Wes
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
ELEKTRISKE VARMEAPPARATER
Interiør fra Danmarks første elektriske Restaurationskøkken „VESTA“
^OM eneste Specialfabrik her i Landet har A/s BARTZ & OTTO, København,
optaget Fabrikationen af alle Arter elektriske Varmeapparater.
Fabrikationen er støttet paa et af Ingeniør J. C. BARTZ udtaget Patent paa et
elektrisk Varmelegeme netop af en saadan Konstruktion, at Fabrikken magter at
fremstille et i Kvalitet enestaaende Fabrikat til en særdeles konkurrencedygtig Pris.
Fabrikken beskæftiger sig i første Række med Fremstillingen af det anerkendte
elektriske Strygejern „Vesta“, og efter hvad „1918 Model“ udviser, skulde man ikke
mene, at der kunde tænkes en mere fuldkommen Konstruktion af et elektrisk Stryge-
jern — ethvert Barn kan ved blot at benytte en almindelig Cyklenøgle isætte nyt
Varmelegeme — og naar saa Strygejernet fremtræder i et Udstyr, som tilfredsstiller
endog den mest kræsne Smag, maa man i et og alt give Fabrikken sin Aner-
kendelse for det udmærkede Resultat.
At dette patenterede Varmelegeme ogsaa kan anvendes til andet end Stryge-
jern viser de mange forskellige Apparater, som Fabrikken fremstiller; saa som:
Kogekar, Kogekedler, Kogeplader, Stege- og Bageovne, Komfurer og
Universalvarmeelementer, som kan monteres i en hvilken som helst Varme-
ovn eller Kakkelovn o. s. v., uendeligt er det Felt, Iivor Fabrikken griber ind for
at forbedre ældre Opvarmningsmaader ved at anvende den elektriske Strøm.
Til Eksempel kan nævnes, at A/s BARTZ & OTTO har Æren af at have frem-
stillet og installeret det første elektriske Restaurationskøkken her i Landet.
Køkkenet, der maximalt er paa 50 KW, kan paa nogle faa Timer præstere Mad til
et Par Hundrede Mennesker.
Fabrikken ligger GI. Kongevej 15; men da disse Lokaler forlængst har vist
sig for smaa, har Fabrikken erhvervet et større Grundareal i Byens Udkant, hvor
den agter i nær Fremtid at opføre et moderne Fabriksanlæg, hvor der udelukkende
skal fabrikeres:
• ALLE ARTER ELEKTRISKE VARMEAPPARATER
♦
100