Danske Provinselektricitetsværker
under Verdenskrigen 1914-18

I Foraaret 1917, da Tilførslerne paa Grund af Undervandsbaadskrigen blev betydelig indskrænket, oprettede Regeringen „Statens Kulfordelingskontor“. Dette havde til Opgave at fordele de impor- terede Partier, og siden dette Kontors Oprettelse har Tilladelse herfra maattet indhentes i hvert enkelt Tilfælde, forinden Kullene kunde leveres. Før Krigen benyttedes næsten udelukkende gode Kvaliteter engelske (og skotske) Kul; men da Importen fra Storbrittanien efterhaanden indskrænkedes, blev der importeret betydelige Mængder tyske og belgiske Kul. Disse har gennemgaaende været af ringe Kvalitet, langt daarligere end man var vant til, og navnlig gælder det de store Partier Støvkul, som under Krigen er forbrugt her i Landet. Som Følge heraf er Elektricitetsværkernes Kulforbrug pr. produceret Kilo-Watt-Time steget betydeligt, og hvor man tidligere kunde nøjes med ca. 1 kg pr. K. W. T., har man nu maattet regne med 1,3—1,5 kg Kul pr. K. W. T. Kulpriserne er naturligvis steget -overordentlig stærk under Krigen og har været underkastet saa- danne Forhøjelser, som man aldrig nogensinde havde kunnet forudse. Engelske Kul, som før Krigen kostede 16—20 Kr. pr. Ton, steg i de første 2V2 Krigsaar til ca. 100 Kr. pr. Ton; men da Undervands- baadskrigen skærpedes i Februar 1917, steg Skibsfragterne saa voldsomt, at Kulpriserne naaede et Maksimum af 260—290 Kr. pr. Ton. Efter nogle faa Maaneders Forløb viste det sig, at Faren for Under- vandsbaade blev formindsket — Skibene blev konvojeret over Nordsøen og gik derefter indenfor Territorialgrænsen — og Kulpriserne faldt da atter, saaledes at der i Efteraaret kunde regnes med en Pris af 140—160 Kr. pr. Ton. Tyske Kul er tiltrods for den langt mindre Risiko under Transporten steget jævnt i Pris under hele Krigsperioden, nemlig fra 15—18 Kr. ved Krigens Udbrud til 115—145 Kr. pr. Ton i Efteraaret 1918, alt efter Kullenes Kvalitet og Størrelse. Efterhaanden sotn Kulpriserne steg og Vanskelighederne ved Tilførslerne øgedes, blev det taget under Overvejelse at anvende indenlandsk Brændsel (Træ, Tørv og Brunkul) i Stedet for eller blandet med Stenkul. Ved de høje Kulpriser kan det meget vel betale sig at benytte indenlandsk Brændsel, og adskillige Steder har man indrettet Kedelanlægene hertil og opnaaet en betydelig Besparelse i Brændsels- udgifterne. Naar Kedelanlæget er rigelig stort, har det vist sig, at der udmærket kan anvendes Tørv alene eller blandet med Kul, alt efter Belastningens Størrelse; ved Kedelanlæg med kunstig Træk har Brunkul, naar de ikke har været for vandholdige, vist sig velegnet blandet med Kul. Der er i de 4 Krigsaar i Stedet for Kul anvendt betydelige Mængder saavel af Tørv og Træ som af Brunkul til Frem- stilling af Elektricitet. BRÆNDSELSOLIE Ved Krigens Udbrud fandtes der her i Landet et Kvantum Brændselsolie stort nok til at dække et normalt Forbrug i ca. 3 Maaneder. Alligevel fandt Foreningen af Elektricitetsværksbestyrere i Danmark det rigtigst straks at henlede „den overordentlige Kommissions“ Opmærksomhed paa Spørgsmaalet om Landets Forsyning med Brændselsolie; dette skete 11. August 1914. Efteraaret 1914 bragte nye store Tilførsler af Brændselsolie til Landet, og det saa ud til, at de oliedrevne Værker kunde fortsætte Driften uden Indskrænkninger, tiltrods for, at alle Importører af Brændselsolie med Undtagelse af et Firma — Det Danske Petroleums-Aktieselskab — havde maattet indstille Importen. I Slutningen af December 1914 blev Værkerne imidlertid opskræmmet ved, at dette Firma, der nu arbejdede uden Konkurrence, stillede Fordring om, at Værkerne — for at opnaa Forsyning skulde indgaa paa fleraarige Leveringskontrakter, i hvilke det under høje Bødestraffe forbødes Værkerne at købe Olie hos andre Leverandører. Paa Elektricitetsværksbestyrer-Foreningens Foranledning sammen- kaldtes Repræsentanter for alle de Købstadkommuner, som havde Interesse i Oliespørgsmaalet, til et Møde, som afholdtes i Fredericia den 14. Januar 1915, og paa hvilket Kommunerne nedsatte et Udvalg — Udvalget af 14. Januar 1915 — til at varetage Værkernes Interesse. Ved den overordentlige Kommissions Mellemkomst fik Udvalget derpaa ændret Firmaets For- langende om Leveringskontrakterne, men omtrent samtidig syntes der at opstaa Vanskeligheder med Værkernes Forsyning med Brændselsolie. Man følte sig utryg overfor Leveringerne og besluttede derfor selv at søge at faa Importen i Gang. Der oprettedes derfor en Sammenslutning af Værkerne under Navn af „Kommunale Elektricitetsværkers Fællesindkøb af Brændolie“. Det ligger udenfor denne Oversigts Opgave at komme nærmere ind paa de Bestræbelser, som „Fællesindkøbet“ gjorde for at bringe Værkerne over de Vanskeligheder, som opstod. Kun skal det nævnes, at „Fællesindkøbets“ Planer om Bygning af V