Veiledning til at Samle og præparere Naturgjenstande

Forfatter: Arthur Fr. Feddersen

År: 1865

Forlag: P. G. PhiIipsens Forlag

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 86

UDK: 5 (07)

(Tildeels efter Glasl's Excursionsbuch.)

Ved

Arthur Fr. Feddersen,

Adjunkt.

Med i Treten indtrykte oplysende Træsnit.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 94 Forrige Næste
70 den flere Kronblade, som enten staae lige i Veiret eller kun ere halvt udbredte, maa man i forste Tilfælde holde dem i lige Retning; men i sidste Tilfælde, naar Blomsterne have 4, 6 eller flere Blade, blive 2, 3 eller flere af dem, eftersom de ere udbredte, boiede til- bage. Bestaaer Blomsten kun af eet Kronblad, som har flere Indsnit som for Ex. hos Primula, lægger man Halvdelen eller flere af dem tilbage. De Læbe- blomstrede lægger man paa Siden, forat saavel de ovre som de nedre Læber tydelig kunne sees, saaat man strap kan fjende Blomsten som Læbeblomst. De Wrte- blomstrede lægges ligeledes paa Siden; Buaden saavel- som Vingerne lader man blive i ben Stilling, som de have af Naturen, men Fanen fordrer paa Grund af fin Beskaffenhed en særegen Behandling. Er den opret og udbredt, lægges den ogsaa saaledes, men er den sammenbolet bagud eller ganske finnet tilbage, tor man ikke udbrede den og hæve den i Veiret. Nogle Blom- ster ere saa fljore, at deres enkelte Dele, naar man vil udbrede dem, gane i Stykker. Disse maae ikke lægges forinden Blomsterne ved at visne for Storstedeleu have tabt deres Skjorhed og ere bøjeligere. Mange Blom- ster have ogsaa den Særegenhed at rulle sig sammen og tabe deres Form, som naar de afblomstre; ved disse er det tilraadeligere at lægge hver eukelt Blomst mellem et sammeuboiet Stykke Papir, som svarer til Blomstens Størrelse og ikke fjærne dette Stykke Papir, førend Blomsten er ganske tør. Fyldte Blomster, hvor flere Kronblade komme til at ligge paa hverandre, som hos Nymphæa alba, tabe ved sædvanlig Behandling ganske deres Farve og blive ukjendelige; forat forhindre dette indskyder man ved hvert Kronblad et Stykke