Veiledning til at Samle og præparere Naturgjenstande

71 Postpapir, saaat det ene Kronblad ikke umiddelbart kommer til at berøre det andet. Da Bladenes Underside hos nogle Planter er sor- skjellig med Hensyn til Farve o. s. v. fra Overfladen, er det hensigtsmæssigt ved Henlægningen at passe paa, at nogle Blade komme til at ligge paa den ovre andre paa den nedre Side. Undertiden vanskeliggjore Stænglen eller Kvistene Henlægningen paa Grund af deres Tyk- kelse. I dette Tilfælde klover mau Stænglen; dette maa flee med Forsigtighed, forat ikke formange Blade eller Blomster flulle beskadiges. Naar Planterne ere torrede, lægger man dem saaledes, at man kun seer den ubefladigede Side as Stænglen. Naar en Plante- stængels Længde er større end Længden af det Ark Papir, hvori den skal gjemmes, og naar den er meget grenet eller forsynet med ftørre Blade, skjærer man den, efter Papirets Størrelse, i flere Stykker og behandler ethvert af disse som en enkelt Plante; men forat den ovre blomsterbærende Deel kan være saa fuldkommen som mulig, begynder man Delingen ftaoven. Er Planten stcenglet men ikke meget grenet og tyk, som hos Græs- sene og andre Planter, skjærer man den sædvanlig ikke i Stykker, men doter ben to eller flere Gange sammen, naar man lægger den. En krybende Stængel med opstaaende Grene, som hos Glechoma hederacea, maa ikke ved Henlægningen udbrede Grenene til begge Sider af Stænglen, som hos opretstaaende Planter, men maa torres i sin naturlige Stilling. Naar Rødderne og Frugterne, saci- fremt disse sidste overhovedet egne sig til Henlægning, ere for tykke, bærer man sig ad med dem paa samme Maade som med Stænglerne. Log maa deles, fordi