Veiledning til at Samle og præparere Naturgjenstande

72 Planterne ellers meget let, selv uaar de ere pressede, kunde trække Næring af dem og derved bleges, hvilket for Ex. er Tilfældet med Alliumarterne? Afsondre Planterne en klæbrig Saft paa deres Overflade (f. Ex. Viscaria), ville de fastklæbes til Papiret, hvorfra de kun vanskeligt igjen kunne skilles; derfor lægger man de klæbrige Dele mellem Papir, som er dyppet i Olie eller Vox. De Planter, som have tykke, saftige Blom- ster (Sedumarterne f. Ex.) visne yderst langsomt og miste gaufle det naturlige Ådre, tørre de endelig, falde Blomster og Blade af. Forinden man lægger dem dyppes de derfor nogle Gange i kogende Vand, men dog saaledes, at Blomsterne ikke berores af Vandet; derefter trækkes de hurtigt op igjen, udbredes paa et Ark Papir og presses meget let, efter at man har jagt Papir over dem. Naar de ere nogenlunde tørre, kan man forsi presse dem bedre. Har man udbredt en Plante, lægges et Ark Papir derover, derpaa en anden Plante o. s. v. Efter et Lag af 15—20 Planter kan man anbringe et Stykke stærkt Pap af Papirets Størrelse eller ogsaa et tyndt Brædt, hvorpva de andre Lag følge. Disse Mellemlag skulle bevirke, at alle Planterne blive eensformig pressede. Det er ikke tilraadeligt at presse Planterne i en Skrue» presse, fordi Trykket derved let bliver for stærkt, hvilket vilde have Planternes ødelæggelse til Folge. Bedre vil det være at bringe hele Pakken mellem to noget stærkere Stykker Træ og lægge et Par Steen ovenpaa. Endnu bedre er en Plantepresse, som man let kan for- færdige paa følgende Maade: To, omtrent en halv Tomme tykke og 20 Tommer lange, Stykker blødt Træ forsynes paa Siderne med