1807-14. Studier Til Københavns Og Danmarks Historie 1802
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
94
Passive Deltagere. Norske Rigmænd.
Møbler, Smykker og navnlig Sølvtøj. Derfor saa man ved Ind-
samlingen til en Flaades Tilvejebringelse 1807 indsendt fra
Borgerfamiljer: Sølvtheservicer, Sølvkrus, Sølvragoutfade, Sølv-
terriner o. s. v.1). Men ved Siden deraf var det ikke ualminde-
ligt at stikke sine Penge i Købmandsforretninger, man iøvrigt
ingen Del havde i. Det kunde være betydelige Kapitaler,
Handelshusene paa den Maade kom ti] at disponere over, men
mærkelig nok var der hverken Kontrakt eller Forskrivning Par-
terne imellem; Beløbene noteredes i Handelshusets Bøger, og
aarlig — tidt i en meget lang Aarrække — udbetaltes der da
Indskyderne en Rente eller Dividende, alt som Aftalen var.
Delte Forhold skulde for Mange blive skæbnesvangert, da Han-
delsstandsningens og lilsidst Pengereduktionens Tid indtraf, men
i den gode Tid betød det naturligvis, at de store Handelsavancer
bredte sig i vide Kredse 2).
Det var heller ikke København alene, der nød godt af den
gode Tid. Mindst betød den for Købstæderne, der, som anført,
selv efter 1797 vedbleve at faa deres Varer over København;
men af de Tal, der ere anførte for Hertugdømmernes og Norges
Handelsflaade, vil det ses, hvor stor en Andel ogsaa disse
Landsdele — i Hertugdømmerne særlig Flensborg, Tønningen
og Altona — fik af de gode Konjunkturer. I Norge som i
Danmark stod hin Tid, særlig i Forhold til den paafølgende,
som en sand gylden. Det var i denne Periode, at John Collet
i Christiania i et enkeil Aar tjente 78,000 D. C. (Vi Mili. Kro-
ner) paa Kornhandel, og at Bernt Anker ejede henved halv-
andet Hundrede faste Ejendomme og 40 Skibe i Søen. Hans
Nettoformue ansloges 1804 til benved halvanden Million D. C.,
foruden ca. en halv Million i usikre Indtægter, hans Aarsind-
tægt til 100,000 D. C.3). Det var Jærnudførselen, Fragtfarterne,
men navnlig Trælasthandelen, der skabte disse Formuer. Fra
Christiania udskibedes aarlig i Aarene 1804—06 32,328 Læster
Trælast i 410 Ladninger, hvoraf 28,157 i 208 Ladninger til
britiske Havne, Resten til Danmark. Først i Fyrrerne naaedes
J) K. T. 1807 og 1808.
а) Kane. Forest. 25. Maj 1813.
з) Goli et. En gammel Christiania Slægt. Christiania 1883. Pg. 155 ff.