1807-14. Studier Til Københavns Og Danmarks Historie 1802

126 De 32 Mænds Forretningsgang. kunde unddrage sig de Udgifter, det paalaa Kommunen at udrede — og i Disputer med Staten om, hvor langt denne Forpligtelse rakte, skulde den netop i Perioden 1807—14 mærke, at dens Mening i saa Henseende kun agtedes lidet —, men paa den anden Side laa jo Afslutning af Kontrakter og anden Iagt- tagelse af Sagernes økonomiske Gang under dens Myndighed, og her skete Beslutninger i Fællesskab mellem de to Afdelinger. Ogsaa Revisionen af de forskellige kommunale Kassers Regn- skaber (fbrsaavidt Borgerne ydede Bidrag dertil) paalaa de 32 Mænd. Men ved Siden deraf havde dog Kancelliet en formel Revision af, at Optællingerne vare rigtige og Regnskabsbilagene tilstede; en længe ført Strid om, hvor langt denne Revisions- myndighed rakte, endte veel kgl. Resolution af 12. Febr. 1802 med, at den kritiske Revision af Stadens Regnskaber blev hos de 32 Mænd, men at Decisionen henlagdes til Kancelliet. I Almindelighed holdt de 32 Mænd Møde hver fjerde Uge. Her oplæstes og afgjordes med det samme de fleste Sager. Sager af paatrængende Hast bleve i Mellemtiden afgjorte ved Cirkulation, men et Forslag fra et Medlems Side om, at alle Sager skulde cirkulere, for at man ikke i Møderne hovedkulds skulde fatte Beslutninger om Sager, man for første Gang hørte Tale om, gennemførtes ikke. København styredes altsaa paa hin Tid af en Magistrat, der var indsat af Kongen, og der rekruteredes fra Kancelliet og de øvrige Kollegier; af en Embeds- og Bestillingsstand, der i alt væsentligt udnævntes af Kongen, og der for Bestillings- mændenes Vedkommende fornemmelig rekruteredes fra Under- officersklassen. Antallet af Embedsmænd og disses Gager be- stemtes af Kongen. Sammen med Magistraten arbejdede en Forsamling af 32 Mænd, der gennem mange Slægtled selv havde udpeget de nye Medlemmer, men disses endelige Udnæv- nelse laa i Magistratens Haand. Udenfor den egentlige Kom- munalbestyrelse — Magistraten og cle 32 Mænd — bestod en Række af selvstændige Kommissioner, der havde væsentlige Dele af cle kommunale Anliggender under sig, og der talte nogle Medlemmer af Kommunalbestyrelsen, men iøvrigt kongelig udnævnte Emhedsmænd udenfor Kommunalbestyrelsen. Staten