1807-14. Studier Til Københavns Og Danmarks Historie 1802

Kommunalbestyrelsen og Regeringen. 127 bestemte Skatternes Art og Opkrævningsmaade og afgjorde, hvilke Udgifter det paalaa Kommunen at bære. Den havde den formelle Revision af Stadens Regnskaber og den endelige Decision. — Udviklingen gik i Retning af at skærpe og ikke løsne Stadens Afhængighed af Staten og at hindre enhver større Frihed. De i det attende Aarhundredes sidste Decennier offentligt flere Gange fremsatte Ønsker om en virkelig valgt Borgerdeputation toges der aldeles ingen Notice af. Offentlighed kendtes ikke, indrømmedes ikke, og Meddelelser fra Medlemmer- nes Side om Forhandlingerne kunde, allerede ifølge Privilegierne, straffes med Bøder. De 32 Mænds Forsøg paa at tage Spørgs- maal selvstændig op til Behandling afvistes. I Disputer med Magistraten om de faa Embedsudnævnelser, der endnu stod til Magistratens Raadighed, blev Sejren paa Magistratens Side. Udnævnelser blandt de 32 Mæncl til Magistratsembeder ophørte. Magistratens Ret til Udnævnelse af Embedsmænd blev mere og mere beskaaret og svandt ind til næsten Intet. Kommunal- bestyrelsens fælles Ønske om endelig Afgørelse af deres egne Regnskaber endte med Kancelliets Decisionsret, der ingenlunde kun blev af formel Betydning. Kommunalbestyrelsens Forsøg paa at unddrage sig Udgifter, Kancelliet paalagde den, endte, ligesom andre Stridigheder med Kollegierne, i heldigste Tilfælde med, at dens Votum blev underkendt af Kongen, i andre Til- fælde med kongelige Afvisninger i den skarpeste Form. Og dog vilde Billedet være fortegnet, naar det ikke til- føjedes, at til dagligdags hørtes stedse Kommunalbestyrelsens Mening, før Regeringen tog Beslutning om Sager, der vedkom København specielt, eller hvor Forholdene i Hovedstaden kunde være en Norm eller vare af væsentlig Betydning for Forholdene i Landet som Helhed. Og til dagligdags forhandledes indenfor Kommunalbestyrelsen alle Sager af Vigtighed, navnlig af øko- nomisk Natur, mellem Kommunalbestyrelsens to Afdelinger, og Beslutning toges i Fællesskab; kun hvor der var en uover- vindelig Dissens inclsendtes Sagen til Kancelliet. Udadtil, over- for Borgerne, havde selvfølgelig Magistraten, som clen admini- strerende Myndighed, stor Autoritet. Men nogen Støtte hos Borgerskabet kunde hverken Magistraten eller Kommunalbesty-