1807-14. Studier Til Københavns Og Danmarks Historie 1802
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
128
De kommunale Skatter. Renovationskassen.
reisen som Helhed vente. En saadan Tanke har vel ogsaa
ligget fjærn, navnlig paa den Tid, hvor ethvert Udtryk af en
offentlig Mening var ilde anset. — Københavns Styrelse var
saaledes et Slags indskrænket Oligarki, hvis enkelte Faktorer
begrænsede hinanden, og hvis fælles Skranke var den røde
Bygning paa Slotsholmen.
Kommunens Indtægter bestod i disse Aar væsentligst af
saadanne, der hvilede paa de faste Ejendomme, og hvis Stør-
relse kunde forøges, eftersom der var Trang til. Paa Grunden
(Grundtaxtportionerne, jfr. Reskr. 19. Marts 1756) hvilede Bor-
gervæbningsskatten, Fattiggrundskatten og tildels Indkvarterings-
skatten, denne sidste hvilede imidlertid ogsaa delvis som en Skat
paa Næringerne. Desuden paalignedes Brolægningsskatten (jfr. Fd.
20. Aug. 1777) med et vist Beløb pr. Favn af Stenbroen uden-
for Husene, Sprøjteskatten med visse Skilling af Bygningernes
Assurancesum, endelig Renovationsskatten, Lygteskatten og
Vægterskatten efter Grundenes Alenmaal til Gaden og Etagernes
Antal. Disse Skatter gave i Aaret 1807 en samlet Indtægt af
191,645 D. C. De vare beregnede hver til sit Formaal, der
giver sig tilkende i Benævnelserne, og naar den enkelte Skat
ikke kunde opfylde dette Formaal, søgte man Kongens Tilla-
delse til dens Forhøjelse. De udgjorde en Del af det utroligt
indviklede Skuffesystem, hvorefter Kommunen styredes. Af
Vægterskatten betaltes til Renovationskassen, af Næringsskatten
betaltes Overskudet fra Indkvarteringsbidraget til Hovedkassen,
af Hovedkassen betaltes Brolægningsskat for Stadens Pladser
o. s. fr. Derfor saa man den ene kommunale Kasse liave
Overskud, den anden Underbalance og ingen Udjævning finde
Sted.
Af Kasser udenfor Hovedkassen (Kæmnerkassen) kunne
nævnes: Renovationskassen, hvis aarlige Indtægt (her og i det
følgende efter et Gennemsnit af Aarene 1803—06) var 33.787 D. C.,
deraf 28,248 D. C. af Renovationsskatten og 4,403 1). C. af
Port- og Passagepengene, der bortavktioneredes for tre Aar ad
Gangen. Udgifterne vare 35,440 D. C., deraf c. 29,528 til Re-
novationskontrahenterne; dens Deficit altsaa 1,653 D. C.