1807-14. Studier Til Københavns Og Danmarks Historie 1802

Finansforsømmelser i 90erne. 255 været Tid til at bøde paa det. Ansvaret hviler, som allerede ovenfor sagt, paa den Regering, Frederik den Sjette som Kronprins stod i Spidsen for, og der — Udenrigspolitiken fra- regnet — ogsaa havde Styret 1807—14. Man kan maaske ikke tillægge denne Regering Ære nok for Reformlovgivningen i forrige Aarhundredes sidste halvanden Decennier, men dens Finanspolitik var lidet heldig. Dette gælder særlig Aarhundredets sidste Tiaar. Det besynderlige er, at cler ikke hørte nogen Bagklogskab til at vide, hvad der skulde være gjort. Man havde Frugterne baade af et daarligt og af et godt System lige for sine Øjne. Man havde i Slutningen af 80erne set Faren for Kongeriget ved slette Finanser, hvor den mindste extraordinære Udgift bragte Forstyrrelse i det Hele; man havde set, at da Speciesbanken op- rettedes, var det nødvendigt at knytte den til Courantsedlerne og derved paa Forhaand hæmme dens Virksomhed. Og til den anden Side saa man Reformens hurtige og sikre Gennemførelse i Hertugdømmerne, hvor hver Mand troede paa Sedlerne, ihvorvel de ikke vare tvungent Betalingsmiddel, fordi hver Mand vidste, at cler var Sølv nok i Landet og i Banken til at fyldestgøre de Krav, der stilledes. Da man mi tilmed i 90erne blev Vidne til Krigens Udbrud rundtom i Evropa, da man vidste, at Dagen idag saa godt som Dagen imorgen kunde tvinge Danmark ind i Krigen, om ikke af anden Grund saa for at værge dets Rettig- heder, og da cler endelig var Opgang over hele Landet i Handel. Skibsfart og Landbrug, var det alt andet end forudseende, at man ikke konsoliderede Pengevæsenet i disse gode Aar. De syv Krigsaar kunde finansielt være reddede ved de syv Aar 1792—98. Vi have foran vist, at det hverken i og for sig eller især i Forhold til tidligere Tider var noget ringe Beløb, Skatterne vare løbne op til Aaret før Krigen. Men havde man begyndt 10 Aar før, vilde umaadeligt være vundet. Det var meget gode Aar 1802—06, men som Gennemsnit vare de ikke af de bedste. Thi den korte Periode, hvor Amiensfreden virkede, skabte Tilbagegang, og i Aaret 1806 havde Vestmagternes handelspolitiske Forholdsregler allerede naaet en saadan Vold- somhed, og var Krigen bragt saa nær vore Grænser, at den