1807-14. Studier Til Københavns Og Danmarks Historie 1802

Udgifter, der krævede god Mønt. 259 Øjemed forsaaviclt mindre trykkende, som de enten bestredes ved Naturalydelser eller kunde dækkes ved dansk Courant. Man betalte med, hvad man havde, og ihvorvel det var en daarlig Mønt, var det med alt det Landets 6gen, som Modtagerne igen kunde give fra sig, og som i Størstedelen af Tiden toges for god i de offentlige Kasser. I hvert Fald kunde de Paagældende ikke fordre Andet, og man behøvede ikke paa Aagerbetingelser at skaffe sig god Mønt. Ikke saaledes med de Udgifter, der maatte dækkes i god Mønt. Hertil hørte, som sagt, Betalingen for, hvad der indførtes fra Udlandet, hertil hørte iøvrigt ogsaa Betaling af Renter og Afdrag paa de indenlandske Species- og Bancolaan og fremfor Alt paa de udenlandske Laan. Men selv ved alle disse For- dringer havde man med Forretningsmænd at gøre. Man betalte dyrere, gav højere Renter, prolongerede Afdragene; der var altid, uden at man behøvede at gøre store Udtællinger ad Gangen, Maader at komme tilrette paa, (hvortil man naturligvis ikke kan henregne Standsningen af Betalingerne, thi fra den Dag havde man i Grunden Falliten). Men den største Ulykke har utvivlsomt Brandskatningen til det fransk-spanske Hjælpe- korps været. Det er bekendt, at vi kun havde Sorg og ingen Glæde af den Bernadotteske Exkursion til Danmark, det er ogsaa be- kendt, at den var os meget dyr. Mindre bekendt turde det være, i hvilket Omfang den ruinerede os. Forplejningen af den var givet i Entreprise til en enkelt Mand, cler endda røgtede sit Hverv saa slet, at Staten, trods Kontrakten, maatte spæde til — uvist hvor meget. Betalingen forlangtes og maatte ydes i Guld, og forgæves søgte Schimmelmann Dækning, Forskud eller blot Garantier i Frankrig eller ellers i Udlandet1). Den Irøst, man kunde have, at de i god Valuta udgivne Penge tildels maatte komme de danske Indbyggere tilgode, var for det første noget tvivlsom, da endel af Varerne ogsaa kunde hentes fra Nordtyskland, men havde i hvert Fald i det Øjeblik, Pengene skulde bruges, lidet Værd; det var en Fremtidstrøst, medens Meddelelser fra Krigsarkiverne. IV. Afsnit Septbr—Decbr. 1808. 17*