1807-14. Studier Til Københavns Og Danmarks Historie 1802
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
258
Statsudgifterne under Krigen.
Selvfølgelig hverken kunde eller burde man dog have undværet
Krigens Skattepaalæg; at en Krig medfører Krigsskatter, er kun
rimeligt og nødvendigt. Heller ikke Laanene skulde have manglet,
kun havde de været til at opnaa paa lempeligere Betingelser,
baade for Ind- og Udlandets Vedkommende, thi man havde
staaet mere frit og haft Valuta til at klare med. Men Hoved-
sagen er, at man ikke kun havde været henvist til Hertug-
dømmerne for at faa regelmæssigt indkommende god Mønt.
Thi det, der jo egentlig skabte Ulykken, var, at man
med hvert Skridt, man gjorde, kom dybere i Sumpen, saa at
hver Courantseddel, man udgav, bidrog til den næstes Værdi-
forringelse. Naar vi have hørt, at der i Midten af 1812 brugtes
1 Mili. D. C. om Ugen, saa var det en daarlig Trøst at regne
ud, at efter Kursen var denne Million kim saa og saa lidt værd,
thi var den ikke det værd, den lød paa, saa var den næste
Million endnu mindre værd, altsaa maatte man bruge 2 Millioner,
som igen kun svarede i Købeevne til halvanden af den forrige
Sort, og paa denne Maade fyldte man Landet med Sedler,
en Slags Theatersne, der havde det fælles med den virkelige
Tøsnes store Fnugger, at den opløstes, idet den naaede Jorden.
De Statsudgifter, der under Krigen slugte Pengene, vare,
foruden de ordinære til Administrationens almindelige Gang, de
særlige Krigen som saadan medførte. Hertil hørte fornemmelig
Armeens Udrustning og Forplejning, Bygningen af den ny
Flaade, Norges Proviantering og Underholdningen i 1808 af det
fransk-spanske Hjælpekorps. Hvilken overordentlig stor Rolle
Norges Proviantering, finansielt, kommercielt og politisk kom til
at spille, skal senere omtales. Ogsaa vare selvfølgelig selve
Krigsudgifterne til Hær og Flaade af den største Betydning;
alene til Flaaden vare Udgifterne i Femaaret 1808—12: 36,673,000
D. C. (deraf 2,123,000 slesvigholstensk Courant og ca. 700,000 D. C.
frivillige Gaver)1). Men, naar undtages, hvad der nødvendigvis
maatte søges i Udlandet af Materialier til Hær og Flaade, vare
Udgifterne saavel til Provianteringen som til egentlig militære
x) Garde. Efterretninger om den danske og norske Sømagt. IV. Kbhvn.
1835. Pg. 419 ff.