1807-14. Studier Til Københavns Og Danmarks Historie 1802

Indtægtsmuligheder i 90erne. 257 Statsindtægterne udgjorde 1794: 8,369,000 D. G., 1804: 12,843,000. Der var altsaa en Forskel af 47-2 Million. Fra- drager man i disse halvfemte Million Alt, hvad der skyldes Told- og Konsumtionsindtægter, fradrager man endvidere, hvad der kan skyldes den mulige Befolkningstilvæxt, og ser man kun hen til de virkelig nye Skattepaalæg, vil man finde en Indtægt fra disse paa over 2 Millioner. (Alene Skatten paa Jorder etc. af 1802 med Forhøjelsen af 1803 gav gennemsnitlig i Aarene 1804—06: 2 Mili. D. C. aarlig i Indtægt). Men godt 2 Miil. D. C. var 5 Miil. Mk. Banco. Og havde man derfor begyndt 1792 istedetfor 1802 med de betydeligere Skattepaalæg, da kunde man enten have undgaaet alle Finanskunster i Tiden før Krigen, eller man havde haft indløselige Sedler, eller man havde for Tidsrummet 1792 til 1802 indvundet 50 Million Mk. Banco til Statskassen. Man vil efter det foregaaende forstaa, at med 50 Mill. Mk. Banco havde Landet været frelst finansielt. Det er naturligvis her som altid ret ørkesløst at fantasere over, hvad der kunde være sket. Men naar A. S. Ørsted med sit Navns uhyre Autoritet og med sin enestaaencle Indsigt ogsaa forsvarer hin Del af Periodens Finanspolitik — som han over- hovedet forsvarer Alt i Datiden, undtagen hvad Ministrene, paa Grund af Kabinetspolitiken, havde en begrænset eller ingen Del i —, da ligger det nær at paapege, hvor betydningsfuldt det havde været, om man ikke altfor længe var veget tilbage for nye Skatter. Man holdt igen, fordi Landboforholdene havde godt af at styrkes uden nye Skattepaalæg, og fordi det ikke var let at finde ensartede Skattenormer for de vidt forskellige Statsdele; og det stemte ogsaa ganske med Reformministeriets humane Tænkemaade ikke at bebyrde Statsborgerne mere end højst nødvendigt. Dog alt dette beviser kun, at Fremgangs- maaden var godt ment, men ikke at den var rigtig. Tvært- imod, det var en skæbnesvanger Statsfejl at lade Danmark leve med tom Statskasse og uindløseligt Papir som tvungent Betalings- middel paa en Tid, hvor de materielle Vilkaar i Landet vare bedre end nogensinde tidligere. Havde man drevet en forsynlig Finanspolitik, vilde Staten altsaa ved Krigens Udbrud have staaet med ordnede Finanser. Rubin: 1807-14. 17