1807-14. Studier Til Københavns Og Danmarks Historie 1802

Bancokonserveringen. 261 dalersedlen var sunket til sin halve Værdi, og gik fra nu af stadigt lavere. Medens Statskassen saaledes havde overordentlige Udgifter paa én Haand, havde den naturligvis ikke tilsvarende samlede Indtægter. De væsentligste almindelige Indtægtskilder vare standsede, og hvor vigtigt det end var for Finansernes Opretholdelse i nogen Tid, at her fandtes de store Lagere af Kolonialvarer, og at Kaprerierne bragte betydelige reelle Værdier tilstede (jfr. nedenfor), kom alt dette jo dog først indirekte og efterhaanden det Offentlige tilgode. Naar alt kommer til alt, have maaske Metalopkøbene i Landet og navnlig „Kon- serveringen" af Banco fra Købmændenes Side, d. v. s. Anlæggelse af, hvad der kunde skrabes sammen, i udenlandsk Valuta været det Offentlige til mest Nytte, thi i en snæver Vending var der da altid Steder, hvor man med det gode eller det onde kunde faa Valuta. At Metallet blev solgt til Udlandet, havde forsaavidt mindre at sige, som man saa fik gode Vexler i Stedet, der her paa Børsen gjorde samme Nytte som rede Mønt. De private Indsamlere foretog kun den Indsmeltning af den altfor værdifulde Skillemønt, som vi have set Staten selv besørge ved hvad den havde præget, men endnu ikke udsendt, og det var en naturlig Konsekvens af Forholdene, at der istedetfor udsendtes mindre lødig Skillemønt eller Smaasedler. Hermed skal ikke siges, at Bancokonservatorerne handlede af patriotiske Bevæg- grunde, end mindre de egentlige Børsspekulanter, allermindst Opkøberne. Naar disse sidste bød Bønderne en Tolvskillings- sedde] for en Toskilling, hvis Værdi de vidste var en Mark, vare de nærmere ved at være Bedragere end Patrioter. Men Staten som saadan led ingen Skade ved hele denne Trafik. Uundgaaelig som den efter Forholdene var, gjorde den snarere i visse Henseender sin Nytte. Og dog var det mod Foretagender af denne Art, der blev taget flest „Forholdsregler". Det er de mange Paabud og Forbud om Bancosalg og Seddelforsendelser og Vexelhandel og Møntopkøb, der vise de næsten krampagtige Forsøg paa at regulere Forhold, hvis Forstyrrelse havde dybtliggende Aarsager, og som man troede at kunne hjælpe paa fra Overfladen. Der