1807-14. Studier Til Københavns Og Danmarks Historie 1802

262 Vanskeligheden ved at opstille Budgetter. er god Grund til at antage, at her har Kongens Nervøsitet mere end nogen Andens spillet den største Rolle. Naar paa den anden Side Kongen beklagede sig over ikke at faa fuld Besked om Finansernes Tilstand, og at han først i sidste Øjeblik blev underrettet om de Krav, der stilledes til Statskassen, da ligger der en Undskyldning herfor i Vanskelig- heden ved at budgettere Indtægter og Udgifter i Krigens Aar. I og for sig vil man ikke ved en Finansstyrelse, der hverken benytter Offentlighed eller udadtil har Ansvar, kunne vente den Klarhed i Budgetter og Regnskaber, som hvor Alt baade forud og bagefter foreligger til offentlig Kritik. Under normale Forhold gik imidlertid Datidens Finansstyrelse i regulære Former, det ene Aars Udgifter svarede til det andets, og man tillod sig ikke noget extraordinært uden nøje Overvejelser og Kongens Sam- tykke. Men under saa abnorme Forhold som Krigsaarenes for- andrede Situationen sig ganske. Ingen kunde vide, hvad det næste Kvartal, endsige det næste Aar kunde bringe af Indtægter og Udgifter, dels ikke fordi de evigt vexlende Skattepaalæg ikke tillod noget Skøn over, hvad Skatteindtægterne vilde give, dels ikke, fordi Kurserne, man ikke var Herre over, bragte et ganske andet effektivt Resultat end det nominelt beregnede, dernæst ikke fordi de Indtægter, der beroede paa Handel og Vandel, snart vare lig Nul og snart, under en forbigaaende Konjunktur, kom ind med store Beløb, og endelig ikke, fordi Udgifterne, bortset fra, at de ligesom Indtægterne vare afhængige af Kurserne, maatte rette sig efter, hvad de militære Myndigheder erklærede skulde tilvejebringes, og dette naturligvis under en Krig .— nu med ét Land, nu med flere Lande, nu af Guerillaart, nu af regelmæssig Art — var vexlende fra Dag til Dag. Men der behøves ikke megen Omtanke for at se, at naar man Aar ud og Aar ind hverken véd, hvad man faar ind eller skal give ud, saa lader man tilsidst hver Dag have sin Plage, og da bliver Finansstyrelsen derefter. Dette er Forklaringen til, at snart havde man et halvt Aars Pavse med Skattepaalæg, saa fulgte de Slag- i Slag, snart laante man offentlig, saa privat, snart i Indland, saa i Udland, det galdt til enhver Tid om blot at faa Pusterum og- faa de