1807-14. Studier Til Københavns Og Danmarks Historie 1802

272 Antagen Kurs for Gourantkonverteringen. skulde hvert Aars 1. Februar og 1 August — første Gang 1. August 1813 — bekendtgøre den Kurs af Rigsbanksedler mod virkeligt Sølv, hvorefter i det følgende Halvaar alle Beta- linger i Rbdl. S. V. skulde rette sig. Dersom den bankbestemte Kurs af Rigsbanksedler blev noteret til 400 Procent eller der- over, vilde Kongen til Bankens Bedste paabyde en Afgift af forarbejdet Sølv. Fundatsen indeholdt endvidere meget ud- førlige Bestemmelser om Bestyrelsen — der skulde bestaa af ikke mindre end en Overdirektør, fire Direktører, tre Admini- stratorer, to Medaclministratører og tre Generalkontrollører — samt om Valgmaaden for disse. Endvidere bestemtes, at Bankens Regnskab aarlig skulde offentliggøres i Trykken. Hvad der skete ved Fd. af 5. Januar var altsaa følgende: Medens man hidtil som Enhed havde brugt en Rigsdaler Courant, der var lig 8/io eller 48/eo af en Specie, regnedes der fremtidig med en Rigsbankdaler, sat lig med 5/io af en Specie, og saaledes at 6 D. C. indløstes med 1 Rbdl. 1 D. C. blev altsaa = j/g Rbdl. = 5Ao af en Specie. Men naar 48/eo blev = 5/6o, saa var Cou- rantdaleren reduceret til henved x/io (5As), og man var altsaa gaaet ud fra en Kurs af 1200 (125: 5As). Selv om man havde nøjedes med denne ene Bestemmelse, vilde det have været et umaadeligt Indgreb i den finansielle Samfundsorden. Thi Staten fastslog en Kurs af 1200, saaledes at Enhver, der ejede Courant- repræsentativer fra en Tid, hvor Kursen var lavere end 1200, nu uigenkaldelig- maatte tabe Forskellen. Havde man endnu saa sent som til Midten af 1812 givet 100 Sp. for 800 D. C. og- ejede Beløbet endnu, var 1/s tabt, thi 800 D. C. vare jo nu ISSVsRbdL eller 662/s Sp. værd; men omvendt vilde alle de Folk, der i det sidste Fjerdingaar havde faaet 1800 D. C. for 100 Sp. nu tjene 50 pCt., thi 1800 D. C. var jo 300 Rbdl. eller 150 Sp. værd. Lignende, og maaske langt større Tab og Gevinster, vare fremkomne adskillige Gange i Krigstiden, men de føltes da næsten som noget uafvendeligt — Kursen steg, og Kursen faldt, sligt vidste jo Enhver —; nu havde Staten grebet ind og pludselig dømt den ene til Tab, den anden til Gevinst, uden hins Brøde eller dennes Fortjeneste. Statens Ræsonnement var dette: jo længere Tid der gaar, des mere forringes Courantens