ForsideBøger1807-14. Studier Til Købe…g Danmarks Historie 1802

1807-14. Studier Til Københavns Og Danmarks Historie 1802

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 660 Forrige Næste
Betydningen af Bankhæftelseslaanet. 273 Værdi, des flere Sedler maa der udstedes, des dybere synker paany Kursen, des yderligere forrykkes fra Dag til Dag mit og dit, Begrebsforvirringen bliver endeløs, og en Reform stedse umuligere. Men Spørgsmaalet er, om Lovens Indgriben havde været nødvendig. Det, der skete, var jo nemlig en lovbefalet Udstedelse Landet over af saamange Prioritetsobligationer, som der var Ejendomme, hver Obligation lydende paa ca. 1/ie af Ejendommenes Værdi. Gik man ud fra, at disse Obligationer virkelig vare det værd, de lød paa, kunde man maaske have forsøgt, i Lighed med tidligere Indlaanslove, at udbyde disse Obligationer partivis mod Indbetaling af Courant til en vis Kurs, og paa den Maade søgt at faa Courantbeløbet indskrænket til, hvad Omløbet kunde bære. Hvad der har talt imod en saadan Laaneoperation af videste Udstrækning, er imidlertid let forstaaeligt. Selv om den nemlig nogenlunde var lykkedes, vilde den have taget Tid, medens man haabede nu med et Kup at kunne komme Couranten og Kurs- uvæsenet tillivs. Man kunde ogsaa vente, at Folk ikke vilde betragte Sagen som ret Alvor, men mene, at Regeringen dog bagefter vilde udgive de Gourantsedler, den fik mellem Hænde, som den havde gjort saa mange Gange før, og at der altsaa dog ingen Tryghed vilde komme over Handel og Vandel. Det har da foimodentlig ogsaa været Hovedsagsn for Regeringen at afskære sig selv fra nogensinde mere at faa med Couranten at gøre; men ved Siden deraf havde den det væsentlige Formaal for Øje at skabe et og samme Pengevæsen for de forskellige Statsdele, at oprette eller dog forberede en Bank, der bød Be- folkningen tilstrækkelige Garantier for, at Regeringen ikke mis- brugte den, og at tilvejebringe Midler til Sedlernes Indløsning ved Bankens Renter og Bankindtægter. Ser man imidlertid hen til, at det dog ikke lykkedes at faa Rigsbanksedlen indført i Hertug- dømmerne, at Banken først Aaringer efter 1813 blev en virkelig Nationalbank og Sedlerne først et kvart Aarhundrede efter bleve indløselige, at Rigsbanksedlerne, tildels ved en lignende Anven- delse som af Courantsedlerne, bragte Pengevæsenet i 1813 mere i Forfald end nogensinde før, og at endelig Frelsen var den Freds- slutning, som ogsaa var kommet Couranten tilgode, da bliver Rubin: 1807-U. 1e