1807-14. Studier Til Københavns Og Danmarks Historie 1802

274 Statsbankerot og Folkebankerot. man unægtelig tvivlende, om det, der opnaaedes i 1813, ikke kunde være opnaaet ad anden Vej. Havde man vidst i 1812, i hvor høj Grad alle Ens Beregninger skulde slaa fejl, hvilken Forbitrelse Fd. af 5. Januar skulde vække, og hvor forholdsvis nær Freden var, da havde man dog maaske foretrukket, ved Hjælp af den store 6 Procentsskat, endnu en Gang at gøre Forsøg paa lempeligt at komme over de vanskelige Aar, frem- for at gøre en Finansrevolution. Der har været Spørgsmaal om, hvorvidt man kunde kalde Fd. af 5. Januar en Bankerot. Ja, fra et vist Synspunkt set, var det ikke blot en Statsbankerot, men, hvis man kan bruge det Udtryk, en almindelig Folkebankerot. Thi en vilkaarlig Rentereduktion og et Moratorium, ikke en Gang for et bestemt Antal Aar, men for et vist Antal Aar efter en Freel, Ingen vidste, naar kom, ikke fastsat ved en Overenskomst mellem Kreditor og Debitor, men ved en Statsakt, som Kreditor ingen Ind- flydelse havde paa, og ikke blot i Forholdet mellem Staten og dens Kreditorer, men i Forholdet mellem hver eneste Kreditor og Debitor Landet over — Alt dette har i hvert Fald en stærkt bankerotmæssig- Karakter. Men vil man lægge Vægten paa, om Forordningen ved disse Bestemmelser gjorde Kreditorernes Stilling- ringere, end den var i Øjeblikket uden Forordningen, da var det ingen Bankerot, thi Kursen var en saadan, at det. f. Ex. for Statskreditorerne blev en langt større Fordel at faa 2 pCt. Rbdl. Rente af 100 D. G. end 4 pCt. i D. C. (til pari Kurs var jo 2 Rbdl. = 1 Specie, denne i Rente af 100 D. C. vilde blive 4 pGt. Rente, hvis man regnede 100 Sp. — 400 D. C., altsaa en Kurs af 400, medens den faktiske Kurs var fire å fem Gange siettere). Og for de private Kreditorer og Debitorer indbyrdes afhang Forholdet jo ganske af, naar og under hvilke Vilkaar Gælden var stiftet. Nærmest maatte Forordningen siges at be- gunstige Kreditor, hvis Fordringer i Courant gjordes langt mere værd, end de vare efter Øjeblikkets Kurs, og des mere værd, af jo ældre Datum de vare. Det var som Erstatning herfor, Debitor fik tilstaaet Rentereduktion og Moratorium. Men paa den anden Side kunde enhver Kreditor, hvis Fordring reduceredes under dens Paalydende gøre gældende, at i hvert Fald formelt var