FØRSTE KAPITEL.
Indbyggerantallet i Hovedstaden og andre Stæder. Befolkningen i den indre
By og i Forstæderne. Beboelsestæthed. Ildebranden 1795. Byens Genop-
bygning. Byens Udseende. Heste. Hunde. Klædedragt. Gadelivet. Statuer.
Offentlige Anlæg. Omegnen. Byens hygiejniske Forhold. Bade. Begravelser.
Sundhedsfarlige Næringsveje. Vaccination. Hospitaler. Læger og Læge-
autoriteter. Fødte og Døde. Moralske Forhold. Grove Forbrydelser. Straffe.
Uægte Fødsler. Skilsmisser. Løse Forbindelser. Kirkelige Forhold. Kom-
munikanter. Skolevæsen. Skolebørnenes Antal. Skolernes Ledelse. Lærefag.
Seminarier. Reformvirksomhed. Aandelige Interesser. Theatre. Musik. Klub-
liv. Selskabsliv. Forstadsforlystelser. Kunst. Musæer. Bibliotheker. Bog-
handlere. Presseforordningen af 1799. Straffe og Forbud. Skærpelse af
Loven overfor Bladene. Datidens Aviser.
København var ved Aarhundredets Begyndelse en stor By.
Den var Hovedstaden for to Kongeriger og- to Hertugdømmer
og havde 100,000 Indbyggere. Samtidig havde de største Køb-
stæder i det egentlige Danmark, Odense, Aalborg, Helsingør, kun
5 å 6000 Inclb. hver, i Slesvig havde Flensborg 13,000 og i
Holsten Altona 23,000 Indb. I Norge var Christiania kun en
lille By med godt 9,000 Indb., medens Norges største By, Bergen,
havde det dobbelte Antal, 18,000. Nordens anden Hovedstad,
Stockholm, havde 76,000 Indb., og var altsaa en Fjerdedel
mindre end København; derimod var København noget mindre
end den nærmeste sydlige Storby, Hamborg, der havde mindst
116,000 Indb.1).
x) Bergsøe: Den danske Stats Statistik I, Kbhvn. 1844. Kraft: Historisk
topografisk Haandbog over Kongeriget Norge. Christiania 1845—48.
Berättelse ang. Stockholms Kommunalförvaltning. Stockholm 1890.
Statistik des Hamburgischen Staates. Heft. 2. Hamburg 1869.
1*