1807-14. Studier Til Københavns Og Danmarks Historie 1802
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
4
Beboelsestæthed.
De hundrede tusind Mennesker boede omtrent Alle i den
Del af København, der laa indenfor Voldene og Portene. I
„Forstæderne udenfor Vesterport" boede 1,072 Mennesker, i
„Klædebo Kvarter uden Nørreport" boede 683 og „paa Østerbro"
659, desuden var der 411 i „St. Hans Hospital" („Ladegaarden")1).
Regner man Folketallet nutildags i København med Nabokom-
muner (Frederiksberg, Sundbyerne, Utterslev) til ca. 400,000,
vil man finde godt en Fjerdedel deraf, noget over 100,000, i
København indenfor den gamle Voldlinje — der altsaa for hen ved
hundrede Aar siden havde omtrent samme Folkemængde som
idag —; men udenfor den gamle Voldlinje, i Voldkvartererne,
Forstæderne og Nabokommunerne, kan man uden stor Fejl sige,
at der nu ialt bor hundrede for hver én, som boede der ved
Aarhundredets Begyndelse.
Voldene med de om Natten aflaasede Porte satte Byen
snævre Skranker. Udenfor disse var der, som de ovennævnte
Tal vise, den talrigste Befolkning ad Vesterkanten, hvor der
fandtes Landsteder og Fabriker, medens der ad Nørre- og Øster-
kanten kun fandtes faa beboede Ejendomme. I et Bælte omkring
Voldene var der Demarkationsservitut paa Ejendommene, saa at
der kun maatte bygges til en vis Højde og som Regel hverken
af Grundmur eller Bindingsværk.
Inde i Byen boede man mere tætpakket end nutildags. Thi
ganske vist var der ikke afgivet saamegen Plads til Butiker og
Lagre, som det senere blev Tilfældet, men dels er der nu Kvar-
terer og Gader, som da ikke fandtes (Gammelholms-Kvarteret,
Partiet omkring Hauserplads, Kronprinsessegade m. fl.), dels
vare Husene lavere end nu. Byens Tilvæxt i Aarhundredets
Løb, indtil Voldene faldt, foregik i Højden. I 1860 boede, paa
det samme Terræn indenfor Voldene som i 1801, en Tredjedel
flere Mennesker, der altsaa havde faaet Plads i de højere
byggede Huse, og siden da ere jo mangfoldige Ejendomme
byggede endnu mere ti] Vejrs.
At Københavns indre By ikke har bevaret noget meget
gammelt Præg, hverken for Huses eller Gaders Vedkommende,
x) Manuskript til Folketællingen af 1801 i Statens statistiske Bureau.