1807-14. Studier Til Københavns Og Danmarks Historie 1802

290 Anonyme Angreb paa Kongen. berøre denne Sag. „De mere betroede Biilow og Haffner, skal have benyttet deres Kundskab til fordelagtige Handelsafsætninger paa Børsen"x). Selve Finansministeren, Schimmelmann, mente, at hans Ven Schubart (Gesandten) „vilde have været paaFærde“, hvis han havde været tilstede under Pengereduktionen, og han føjer til, at det havde staaet i lians Magt „at lade ham tjene en Million." Selv mente han at have kunnet tjene 4 Millioner, og i hans nærmeste Omgangskres troede man, at slige Speku- lationer kunde være gjorte „uden Uret imod Staten eller Pri- vate" * 2). Selvbekendelser hører man naturligvis Intet om, men det er højst betegnende, hvad man i Finansministerens Omgangs- kres ansaa for ret og billigt. Selv Kongen maatte høre Adskilligt i de Dage, som han sikkert ikke var vant til. En Brygger Casses Hustru denunce- redes, fordi hun havde sagt, at hun vilde „spendere en Portion Krudt og Salpeter, saa at Kongen med samt den hele kongelige Greje kunde springe i Luften . . . Kongen havde spillet Bankerot og nedsat Pengene for at snyde Landet, og fordi han kunde have desto flere at sætte paa sin L— etc.“ I et anonymt Brev til Kongen hedder det, at han misbruger Statens Kasse, som ikke er hans egen, „Du er kun dens Bestyrer*4. I et andet hedder det om Kancellipræsident Kaas, at „end luer Forbitrelsen mod den Mand, som ved Deres Majestæts Myndighed erholdt Penge for paa andre Borgeres Bekostning at berige sig, førend Fd. af 5. Januar 1813 udkom". I et tredje anbefales det Kongen „at ophæve Kommandokontoret, under dets elendige Chef Biilow, og Kabinets- sekretariatet under „dets bestikkelige Bestyrer (Jessen)“ o. s. fr.3). *) L. F. Brock. Anmærkninger til Aalls Erindringer (Hist. Tidsskrift. V. R. III. B. Pg. 453). Dog vedrører Forholdet altsaa ikke Penge- forandringen, men det kort efter gjorte Forligsforsøg overfor England og Børsens Paavirkning heraf. 2) J. Bloch. To miskendte Venner. Museum 1890. Pg. 278—79. 8) De citerede Denunciationer og anonyme Skrivelser ere af 26. Februar 1813, 8. Januar 1814, iøvrigt udaterede (Rigsarkivet). — Maaske har til alle Tider en saadan Penge- og Gældsreduktion ikke kunnet ske, uden at de, der havde skaffet sig Besked paa Forhaand, enten benyttede deres Viden paa bedragerisk Maade eller antoges at benytte den dertil. Selv i længst henfarne Dage, da Solon ophævede Gældsslaveriet og befriede Debitorerne for deres Gæld, havde han talt med nogle af sine