1807-14. Studier Til Københavns Og Danmarks Historie 1802

Kendskab i Norge til Forordningen. 291 Den Hemmeligholdelse, Kongen havde krævet ved Forord- ningens Udarbejdelse, var i hvert Fald ikke bleven efterkommet; det sivede ud overalt, at der var Noget i Gære. Bedst Besked havde man naturligvis derom i Danmark, men heller ikke i Norge var man uvidende om, at der forberedtes Noget. Da Forordningen skulde endelig konciperes, udbad man sig kongelig Tilladelse til at faa en „Gehejmekoncipist", hvortil Assessor Vogt blev udset; han kunde imidlertid ikke komme tidsnok, da han var i Norge, men han skrev ned fra sit Opholdssted, Drammen, til Collin: „Her tales mangfoldig om en Finansplan, som er approberet, og i hvis Følge en kongelig Forordning er under Trykken, hvoraf man vil bebude en Reform i vort Pengevæsen"x). Som ovenfor nævnet, vidste man ogsaa almindeligt, at det var den østrigske Bankerotlov, Pengeforandringen skulde bygges over2). Benyttelsen af, hvad man anede, til i Tide at skaffe sig- af med sin Gæld irriterede Folk, end mere forbitret var Publikum over de formodede direkte Berigelser. Saaledes skabte Forord- ningen en Vrede hos Befolkningen, hovedsagentlig rettet mod Loven selv, nu og da mod Personer, men der i hvert Fald var udbredt i alle Samfundslag. At man kunde finde en enkelt Forfatter, der loyalt tolkede sin Glæde over Pengeforandringen3) betyder Lidet i Forhold til den Harme, der endnu mange Aar efter herskede selv hos saa skarpsindige Iagttagere som Aal og Rist. Ja, endog en Clir. Colbjørnsen kunde i Efteraaret 1813 skrive om Schimmelmann til Prins Christian Frederik: „Forord- Venner derom i Forvejen; disse havde da i Tide stiftet Laan, købt Land derfor og lod nu være at betale Laanene, da Gældsophævelsen kom. Man beskyldte Solon selv for det samme, men denne Beskyldning „tør man erklære for en Opdigtelse11. (Se Aristo teles’ nyfundne Skrift om Atlienæernes Statsvæsen, tysk Udgave ved Kaibel og Kiessling, Slrass- burg 1891, Pg. 8—9). r) Brev til Collin i Aktstykkerne vedrørende Forordningen. I Vogts Sted valgtes Fuldmægtig Johnsen (død som Gehejmekonferensraad), „et sær- deles dueligt og honnet Menneske". Smstds. 2) En af den norske Vicestatholder, Prinsen af Hessens Adjudanter, der havde faaet Nys om Forordningen, benyttede sig af sin Viden til, lige før Fd. udkom, at købe en stor Gaard i Christiania. Da ae. Det gamle Christiania. Pg. 349. 3J Se f. Ex. Rahbek i „Dagen11 for 17. Marts 1813.