1807-14. Studier Til Københavns Og Danmarks Historie 1802

Forordning i Danmark angaaende engelske Personer, Varer og Breve. 323 nødvendigt, og der søgte at slippe udenom, hvad man kunde, men Alt gennemførtes med hele den Styrke og Strænghed, det stod i Kronprinsens Magt at opbyde. Den engelske Regering havde forsaavidt vist Vejen, som den alt paa Forhaand havde beslaglagt alle de danske Handelsskibe, den kunde laa fat paa (der nævnes ca. 600). I Danmark beialedes det ved Fd. af 9. September, der gav yderligere Regler for den kongelige Resolution, som alt var udstedt under 16. August, at enhver Englænder overalt i Riget skulde anholdes; viste det sig da, at han havde Borgerskab eller fast Ejendom her i Landet, skulde han opfordres til at aflægge Ed paa, at han ikke stod i noget Forhold til den storbritanniske Regering, og at han vilde af- holde sig fra al direkte og indirekte Brevvexling med den og dens Undersaatter. Aflagde han Eden, fik han sin Frihed, dog at der holdtes Øje med ham. Samme Forholdsregler skulde tages overfor engelske Fabrikarbejdere, Kontorister o. 1. De Englændere, der havde Borgerskab i nevtrale og venskabeligt- sindede Stater, fik Valget mellem at aflægge samme Ed eller føres over Grænsen. Alle andre Englændere skulde, hvis de vare Militære, betragtes som Krigsfanger, og hvis de vare Civile have Valget imellem Husarrest i den By, de vare i — dog saa- ledes at Familjen var fri — eller at føres til Viborg, hvor de frit kunde bevæge sig, mod én Gang daglig at møde for den Højstkommanderende. Ved samme Forordning befaledes, at al engelsk Ejendom skulde beslaglægges. Alle, der havde Varer af engelsk Oprin- delse i Forraad, paa Oplag eller til Salg pr. Kommission etc., skulde inden tre Dage anmelde det. Viste det sig da, at det var engelsk Ejendom, blev Alt, Skibe, Varer etc. taget under Øvrig- hedens Forvaring. Paa samme Maade bleve alleVexler og For- dringer, tilhørende Englændere, at honorere og betale til en i denne Anledning nedsat Kommission. (Ved PI. af 16. Oktbr. befaledes det yderligere Enhver, der var i Besiddelse af en Vexel, som var tras- seret eller endosseret af en engelsk Unclersaat, at nedlægge den hos Vexelkommissionen i Altona, hvor han da maatte bevise, om det var hans eller engelsk Ejendom). Derimod bleve alle Fordringer, som storbritanniske Undersaatter maatte have i 21*