1807-14. Studier Til Københavns Og Danmarks Historie 1802

Grossererne søge Lovene imod England mildnede. 325 Anledning, ifaldt Kaperen fuld Erstatning. Idømte Priseretten Konfiskation, skulde Skib og Ladning sælges ved offentlig Avk- tion, og 1 pCt. Avktionsgebyr erlægges til Søkvæsthuset; men iøvrigt erholdt Kaperen (eller hans Reder etc.) Skibs og Ladnings Udbytte med Frihed for Told, Accise og alle andre Afgifter. De to Forordninger — om engelsk Person, Ejendom og Brev- vexling og om Kaperfarten — modtoges ingenlunde med ublan- dede Følelser af Befolkningen. Først og fremmest bragte de Købmændene en alvorlig Forskrækkelse; thi disse havde en Følelse af, at i en Kamp mellem Danmark og England om, hvem der kunde gøre den Andens Handel det største Afbræk, maatte Danmark nødvendigvis trække det korteste Straa, og at en saa hensynsløs Krig vilde falde centnertungt over Landet og ødelægge det til Grunden. Grosserersocietetet afsendte derfor en Skrivelse (af 13. November) til Regeringen, hvori det bad om, at Kondemnationen af engelsk Ejendom maatte vente, til man saa, hvilken Fremgangsmaade der blev fulgt i England, at Kaperne maatte faa deres Varer godtgjorte efter Taxation og foreløbig ved Udlæg af Kongens Kasse, samt at der maatte gives Lejlighed til Inddragning af Tilgodehavenderne i England og begge Indier, da det modsatte især dels vilde ramme Norge, hvis Handel fornemmelig var paa England, dels gaa ud over Øresundstolden, der for en stor Del var erlagt i Vexler paa England. De bad endvidere om, at Brevvexlingen maatte ved- ligeholdes under Kontrol, naar den kun drejede sig om egne Handelsaffærer, at de Beløb, der repræsenterede engelske For- dringer paa Danmark, maatte blive paa de Privates Hænder, til der var taget endelig Bestemmelse om dem, endelig at der, hvis Kondemnationen fastholdtes, maatte gøres Forskel paa betroet Gods og Gods, der var sendt for at sælges, og at der ikke maatte beslaglægges Fordringer, hidrørende fra, at Eng- lændere havde lagt Penge ud for Danske (altsaa udenfor den egentlige Handelskredit). Men havde man troet at faa Noget forandret ved dette Andragende, havde man taget grundig- fejl. Man var aabenbart slet ikke paa Højde med Kronprinsens Stemning, og det ær- bødige Andragende fik et hvast Svar. Det meddeltes nemlig