1807-14. Studier Til Københavns Og Danmarks Historie 1802
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
Stort Kaperkup ved Christianssand. Kaperparter.
351
fartøjer, der foretog Kapringen, men ogsaa af de private fik
Staten en vis Provision i Udbyttet, ligesom det vil erindres, at
man senere hen paa Krigen paalagde et Slags Tvangslaan af
Kaperindtægterne ved Indbetaling af en Del af Provenuet i
Statskassen mod Udstedelse af „Kaperobligationer".
Et. af de største Kup under Krigen foretoges i 1810 ved
Christianssand — en By, der steg fra 4,900 Indbyggere i 1801
til 7,200 i 1815 ved at være et af Centralstederne for Norges
Kapertogter og Kornforsyning —, idet man med fem Orlogs-
brigger afskar en Koffardiflaade paa 47 Skibe under engelsk
Konvoj. Ladningen paa disse Skibe bortavktioneredes i 1811
og indbragte 7,6 Miil. D. C.1). I det hele gik Kapringen saare
livligt i 1810; der var Matroser, som fik indtil 6,000 D. C. for
deres Part i erobrede Skibe, og der var Aktieparter, der be-
taltes med 20—30,000 D. C.; men hyppigst vare iøvrigt disse
Salg af Parter en Art Hasardspil, eftersom Salget foregik, før
Prisedommpn var faldet, og gik denne da ud paa Frikendelse,
havde Køberen tabt sine Penge2).
Den Fangst, man gjorde i Christianssand 1810, og som
indbragte halvottende Million D. C., nævnes fra alle Sider som
den mest fremragende Begivenhed i Datidens Kaperhistorie; den
foretoges jo imidlertid ikke af norske Kapere, men af Krigsfar-
tøjer, og som Helhed gav man sig i Norge langt mindre end i
Danmark af med Kapreriet, fordi Skibsfarten (Trælastudførselen)
for en stor Del vedblev i Norge, medens i Danmark de mange
ledige Kræfter, efter Flaadens Tab og Skibsfartens Standsning,
heller end gærne meldte sig til Kapertjeneste. Hvor store Vær-
dier, de af danske Kapere, dels af egentlige Kaperfartøjer,
dels af Orlogsfartøjer, erobrede Skibe og Ladninger androg,
fremgaar af Priseretternes Sportelregnskaber. En Opgørelse af
disse, fra den Tid Kapreriet i 1810 begyndte paany — med
J) Aall 1. c. Pg. 255 ff., Kraft, 1. c. Pg. 373 ff. Om den List, hvorved
denne Koffardiflaade erobredes, se With. L. H. Fiskers Liv og Levnet.
Kbhvn. 1891. Pg. 86—88.
a) Skilderiet 28 Juli, 25 August og 25 Septbr 1810.