ForsideBøger1807-14. Studier Til Købe…g Danmarks Historie 1802

1807-14. Studier Til Københavns Og Danmarks Historie 1802

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 660 Forrige Næste
350 De forskellige Samfundsklassers Deltagelse i Kapreriet. af Undtagelserne. Naar saaledes Christianiamatadorer som John Collet, Ener Holm og Falsen i 1807 dannede et Kaperkompagni, skete dette ikke, uden at de Paagældende gjordes til Genstand for Angreb for denne Art af Rederi1)- Man mærker det ogsaa af den noget spydige Tone, hvori Kronprinsen i sit Svar paa Grosserersocietetets Anmodning om Lempelser i Handelspolitiken henviser Grossererne til at søge Erstatning i Udrustning af Kapere (jfr. ovenfor). Og endnu i den anden Kaperperiode, i 1810, hvor Kommercekollegiet havde foreslaaet, at det positivt skulde forbydes Mæglerne at være Kaperredere, for at de kunde staa fuldstændig- upartiske ved de Mellemhandler, Opbringelserne gav Anledning til, gik Kongen imod Kollegiet og hævdede, at Kapreriet var en Del af Sømagtens Virksomhed, saa at Ingen burde unddrages for at tage sin Lod deri.2). I hvert Fald gik det her som saa tidt, at Selskabets fine Portion var Rederne, medens det egentlige Arbejde blev udført af dem, der ikke vare vante til at veje Arbejdets Art eller Risiko, mindst naar det gav god Fortjeneste og havde et rask og patriotisk Snit over sig. Jo mere ængstelige Priseretterne bleve i deres Domsafsigelser, des hyppigere risikerede Kaperne ingen Indtægt at faa af deres Erobringer, ja, havde de været for hurtige til at kapre et Skib, som ikke gav Anledning til Mistanke, maatte de selv bære Om- kostningerne og tillige dække det kaprede Skibs Tab; det var jo for at være sikker i saa Henseende, at Kaperforordningerne krævede, at der for hvert Fartøj skulde stilles en ret betydelig Borgen, som det Offentlige altsaa kunde ty til, naar Pengene ellers ikke kunde skaffes tilveje. Men medens det saaledes enten kunde gaa galt, eller der var Perioder, hvor Forretningen kun gik slæbende, kunde man til andre Tider gøre store Kup, og Forretningen gaa Slag i Slag; da var det, der kom Liv og Larm i alle de paagældende Krese. Efter bestemte Regler fordeltes Avktionsprovenuet til Reder, Kaperfører og Mandskab. Reglerne vare forskellige, eftersom det var private Kapere eller Krigs- *) Jfr. Collet. En gammel Ghristianiaslægt. Pg. 191. ____________ 2) Kommercekoll. (Afd. Handels- og Konsulatsforhold) ^uar